Hvad med en kuppel mod Corona?

Lille MacBook Pro får store kræfter

Rygterne har længe svirret om, at Apple ville opgive sine ikke særligt komfortable ”butterfly” tastaturer på alle sine laptops. Det blev bekræftet i dag, hvor Apple præsenterede en ny og pådateret version af sin lille MacBook Pro på 13 tommer.

Den har nemlig fået samme nye Magic Keyboard og Touch Bar med Touch ID over tastaturet som sin storebror med 16 tommer skærm.

Apple markerer dermed, at fremtiden er det baggrunds-belyste Magic tastatur, som også et kommet sidenhed til MacBook Air. Senest blev Magic Keyboard lanceret som  tilbehør til iPad Pro tablets.

Det nye Magic Keyboard skal gøre MacBook Pro mere behagelig at skrive på. Over tastaturet sidder Touch Bar’en med direkte genveje til mange praktiske ting. (Foto: Apple)

Den lille MacBook Pro var i forvejen ikke nogen slapsvans. Nu bliver den en rigtig kraftkarl, fordi laptoppen kan fås med Intels seneste nye 10. generation af Core processorer. De indeholder fire kerner og kan med Turbo Boost opnå hastigheder på 4,1 GHz.

I praksis vil det betyde en næsten tre gange højere ydeevne end den nuværende MacBook Pro på 13 tommer. Også grafikken får et spark: Via den indbyggede Intel Iris Plus grafikchip øges kræfterne med 80 procent til f.eks.  Photoshop eller video-redigering i 4K. Det er også noget, som man vil kunne mærke, hvis man bruger sin Apple laptop til avancerede computerspil.

Alt efter den valgte MacBook Pro model får man enten 16 eller 32 GB RAM som standard. Et SSD-drev på 256 GB er minimum, mens 4 TB er det maksimale, den lille laptop kan håndtere. De fleste vil mærke det som dobbelt så meget lager som på den nu gamle MacBook Pro på 13 tommer.

Med Intels nyeste 10. generation Core processor leverer MacBook Pro op til 80 procent stærkere grafik. Vigtigt, når man arbejder med Photoshop, spiller avancerede games eller pusler med video-redigering i 4K. (Foto: Apple)

Den nye laptop kommer med en Retina skærm, der har en lysstyrke på 500 nits og True Tone teknologi. Den sikrer mere naturtro farver. Touch ID giver god adgangs-kontrol, mens Touch Bar giver et ekstra pegefelt.

Ligesom Apples større computere rummer MacBook Pro 13 den særlige T2 Security chip, der bl.a. krypterer alle data, man gemmer på laptoppens disk. Hvis man ønsker det, kan maskinen leveres med macOS Catalina, der er Apples seneste nye styresystem til stationære Mac’er.

MacBook Pro på 13 tommer vejer 1,4 kilo og fås i farverne Space Grey eller sølv. Priserne begynder ved 11.699 kroner for almindelige dødelige. Har man et studiekort, får man rabat….

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

Touch ID knappen kan f.eks. bruges til betaling via Apple Pay. (Foto: Apple)

Den lille MacBook Pro på 13 tommer vejer 1,4 kilo. (Foto: Apple)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad med en kuppel mod Corona?