Facebook jager Zoom’s succes

Den lyse ABBA bliver 70

Inden dagen er omme, skal jeg huske at sende en lykønskning til en af Sveriges store sangstemmer. Den lyse fra ABBA – Agnetha Fältskog – fylder 70 år.

Som få andre popstjerner har ABBA – og dermed også Agnetha – formået at bygge bro mellem generationerne. De sprøde sange blev lyttet til af os, der var meget unge dengang i 1970’erne, hvor ABBA indtog verden og gjorde svensk pop verdensberømt. Og unge teenagere i dag kan sagtens genkende og skråle med på ”Dancing Queen”, ”Waterloo” osv.

Agnetha fik faktisk sit personlige gennembrud tilbage i 1968 med albummet, der bærer hendes navn. Den store kommercielle succes kom dog først seks år senere, da hun sammen med ABBA vandt det internationale melodi grandprix.

Denne historie skal ikke handle om ABBA, der nåede at sælge omkring 400 millioner plader til dato – og stadig sælger i  massevis af cd’er og streaminger.

I 1976 deltog Agnetha Fältskog i en foto-shooting for det svenske Poster Magazine. Sammen med en flok dukker og en gigantisk slikkepind. (Foto: Roxanne Dickson / Abba Fanatic)

Agnetha var gift med ABBA kollegaen Björn Ulvaeus, og først deres skilsmisse og Fältskogs stigende træthed med turne-livet mener mange var en væsentlig årsag til ABBA’s opløsning i 1982. Den lyshårede sangerinde havde to små børn hjemme i Sverige, som hun savnede.

Agnetha kunne vel sagtens leve af de penge, der hvert år trillede ind fra ABBA, men hun fortsatte med at udgive plader og optræde som skuespiller. Der var dog langt mellem snapsene, og hendes tre albums fik kun moderat succes. Dog nåede hendes solo-debut efter ABBA – ”Wrap Your Arms Around Me” – at blive årets mest solgte plade i Danmark i 1983.

Siden blev der tavst omkring den blonde ABBA, der stadig ligner sig selv. Hun har i efterhånden mange år boet på øen Ekerö i den stockholmske skærgård, hvor også hendes søn og datter lever. Den 70-årige sangerinde har fire børnebørn….

(Indledningsfoto til artiklen: Stockholm Pride / Wikimedia)

ABBA med Agnetha på scenen i Edmonton i Canada i 1979. (Foto: Anders Hanser / Wikimedia)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook jager Zoom’s succes