Deler I ud af jeres personlige data?

Første Android ur med eSIM

De fleste kender Montblanc for sine fornemme fyldepenne. Meisterstück hedder de mest berømte. I dag er Montblanc synonym for tasker, tegnebøger, kufferter, ure og skriveredskaber i luksusklassen.

Den skal det nye Summit 2+ smartwatch også henregnes til. Det er de smarte ures Rolls-Royce eller måske bedre Tesla Model S. Nyheden indeholder nemlig den nyeste teknologi, selvom det ser klassisk elegant ud.

Montblanc Summit 2+ skal nemlig være markedets første Android-baserede smartwatch med mobiltelefon i. Ligesom vi kender det fra Apple Watch og Samsungs Galaxy Watch med Tizen styresystem har Montblanc nyheden et eSIM kort indbygget.

Montblancs nye Summit 2+ har indbygget eSIM, mobiltelefon, GPS og et batteri på 440 mAh. Uret er vandtæt efter IPX8 og kører med Googles WearOS styresystem. (Foto: Montblanc)

Det betyder i princippet, at Summit 2+ kan fungere selvstændigt i 4G mobilnet som f.eks. 3’s og Telmores i Danmark, I praksis skal der dog helst være en Android smartphone i nærheden, fordi eSIM kortet deler dens telefon-forbindelse.

Summit 2+  er forsynet med højttaler og mikrofon, så man kan tale håndfri telefon via sit ur. Det er smart og vil sikkert vække opsigt blandt andre, der har råd til at købe et smartwatch i 8.000 kroners klassen.

Derudover minder nyheden meget om den første Summit, som blev introduceret i 2018. Det vil sige et smartwatch med Snapdragon 3100 processor og Googles Wear OS styresystem på basis af Android. Uret er dog også delvist kompatibelt med Apple iPhones.

I rosa guld udgaven virker Summit 2+ mere feminin, men uret er stadig stort. (Foto: Montblanc)

Ligesom Montblancs analoge ure kommer Summit 2+ med en krone (urramme) i overstørrelse. Det gør nyheden til en ordentlig krydder at have på armen. 43,5 mm er urkassen i diameter, men den ser større ud.

Touch displayet er på 1,28 tommer og dækket af buet safir-krystal. Vi taler jo om et ur i luksus-klassen. ´Det afspejles også af, at Summit 2+ fås i tre forskellige farver stål, i titanium og i rosa guld. De to sidstnævnte er naturligvis dyrere.

Montblanc Summit 2+ kommer på markedet i april til priser fra 7.600 kroner. Kan man klare sig uden mobilchip og eSIM, fås uret til 970 USD eller ca. 6.600 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Montblanc)

Her ses Summit 2+ i den særlige Titanium Sport Edition. (Foto: Montblanc)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Deler I ud af jeres personlige data?