En spandfuld god musik

Ældre danskere elsker e-handel

Syv af ti danskere mellem 16 og 89 år har handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder. Det er næsten 20 procent flere end for ni år siden.

Den udvikling chokerer næppe nogen dansker. Mere overraskende er så nok, at den store stigning blandt internet-shoppere er kommet hos den ældre befolkning. Danskere over 64 år har virkelig fået smag for at handle online.

Mere præcist gjaldt det i 2019 for 52 procent af danskerne mellem 65 og 74 år. Hos de 75- til 89-årige har over en fjerdedel købt ind på nettet i de seneste tre uger – 28 procent.

Det er henholdsvis en fordobling og næsten fire-dobling af online shopping genet i de to modne aldersgrupper, når man sammenligner med situationen i 2011. Dengang var procenterne 25 og otte.

Tallene er helt nye og stammer fra Danmarks Statistik, der har samlet dem i sin årlige rapport ”It-anvendelse i befolkningen 2019”.

Aldersfordelingen blandt danske online shoppere. (Infografik: Danmarks Statistik)

Udviklingen mod stadig flere ældre, der begår sig aktivt på nettet og køber lystigt ind online, burde være en ”eye-opener” for marketing- og reklame-industrien.

Den ser stadig teenagere og Millenials – dem, der er født omkring årtusindeskiftet og nu er op til 40 år gamle – som den vigtigste målgruppe for online-handel – og altid har gjort det.

I 2019 gjaldt det for 52 pct. af de 65-74-årige i 2019 og for 28 pct. af de 75-89-årige. I 2011 var andelene i disse aldersgrupper 25 pct. og 8 pct.

De nye tal afslører også, at Danmark er et af de lande, hvor e-handel er mest udbredt i befolkningen. Kun Storbritannien ligger på niveau med danskerne i EU.

Ifølge Danmarks Statistik har 74 procent af de 16- til 74-årige havde 74 pct. handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder. Hos svenskerne er det 70 procent og hos nordmændene 67 procent. Det store EU-gennemsnit lyder på 53 procent.

Ældre medborgere bliver en stadig vigtige købergruppe online. (Foto: Maketecheasier)

”Andelen af mennesker, der handler på nettet, har været stigende i flere år både i Danmark og i resten af Europa. Men langt fra alle i EU har taget internet handel til sig som en naturlig del af hverdagen,” forklarer Agnes Tassy. Hun er chefkonsulent i Danmarks Statistik.

”Hver tredje EU-borger har for eksempel aldrig handlet online. Hos danskerne er det kun hver tiende,” fortsætter hun.

Danskernes mest populære indkøb på nettet er billetter til biograf, koncerter og lignende. Den største vækst finder man imidlertid blandt medicin, mad og husholdningsvarer. Måske online-handel med fødevarer omsider får sit store gennembrud i Danmark nu. Alle har talt om det i det flere år, men forbløffende få har forvandlet ord til praksis.

I 2019 havde hver fjerde købt mad på internet – 26 procent. Det er 16 procent flere end for 10 år siden. Endnu stærkere er det gået med medicin. Det havde kun syv procent prøvet at købe online i 2011. Sidste år var det 25 procent!

Ingen af de to kommer dog i nærheden af tøj. Tilsyneladende er danskerne vilde med at købe nyt kluns og nye sko via deres smartphone, tablet eller pc. Det gjorde to af tre af os sidste år (67 procent) mod 50 procent for ti år siden.

Her kan man se, hvilke aldersgrupper der har lært at shoppe på nettet i de seneste ti år. (Infografik: Danmarks Statistik)

Den nye rapport  ”It-anvendelse i befolkningen 2019” tegner et billede af danskerens digitaliserede hverdag og zoomer ind på it-anvendelse i privatlivet.

Publikationen beskriver bl.a, hvilke enheder danskerne anvender til at gå på nettet, hvordan danskerne kommunikerer med det offentlige online – og hvordan de klikker varer i e-kurven:

Danmark er f.eks. det land i EU, hvor den største del af befolkningen – 81 procent mellem 16 og 74 år – bruger sociale medier som Facebook, Instagram, Linkedin, Snapchat eller Twitter.

I 2019 var der 3,8 millioner danske online handlende. Det svarer til ca. 80 procent af befolkningen mellem 16 og 89 år. I forhold til 2011 var der 900.000 flere e-handlende i 2019.

Online køb er især steget i den ældre del af befolkningen, hvor den siden 2011 er tredoblet.

Det er blevet helt normalt at lægge mange penge, når man køber ind på nettet. (Foto: Steve Buissinne / Pixabay)

Danmark og Storbritannien er de europæiske lande, hvor online køb er mest udbredt. Andelen af europæere mellem 16 og 74 år, der har handlet online inden for det seneste år, er 63 procent. I Danmark er den 84.

”Smart home” produkter – også kaldt ”Internet of Things” eller ”tingenes internet” – blev anvendt af 10 procent af EU-borgerne i 2019. De nordiske lande og Nederlandene topper listen over udbredelsen af internet-forbundne ’smart home’ produkter i hjemmet. Danmark er med 23 procent det land, hvor den højeste andel af borgere har betjent et ”smart” produkt i hjemmet.

I 2019 vurderede 48 procent af danskerne, at de ’i nogen grad’ ved tilstrækkeligt om sikkerhed på nettet. 15 procent svarer ‘i høj grad.’ Hver fjerde mener, at deres viden ’i mindre grad’ er tilstrækkelig, mens 7 pct. svarer, at de ’slet ikke’ ved nok

Falske mails er den mest udbredte form for it-kriminalitet i Danmark. 43 pct. mellem 16-89 år har været udsat for den slags i 2019.

Svenskere køber dyrere ind online end den typiske dansker. (Infografik: Danmarks Statistik)

Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internet-brugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 procent).

Selvom vi ser vores huslæge mere og mere sjældent sådan rent fysisk og øje til øje, har den såkaldte ”velfærds-teknologi” endnu ikke fået sit brede gennembrud i Danmark. I 2019 havde kun otte procent af danskerne i alderen 16-89 år anvendt teknologi i forbindelse med sundhedsmæssig behandling, pleje eller omsorg.

Endelig har danskerne generelt set tillid til, at de offentlige myndigheder passer godt på deres personlige oplysninger. 27 procent svarer ”ja i høj grad” og 49 procent ”i nogen grad.” Kun 17 procent angiver ”i mindre grad” og syv procent ”slet ikke”….

(Indledningsfoto til artiklen: Mediamodifier / Pixabay)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En spandfuld god musik