Disse mobiler er verdens mest solgte

Glem alt om touch skærme – brug luften

For mange mennesker var det et stort fremskridt, da skærme pludselig kunne styres ved at røre dem med fingeren eller en pen. Måske mest tydeligt på smartphones og tablets, men i stigende grad også displays på laptops og andre steder.

Hos Glamos synes man imidlertid, at touch skærme allerede er håbløst gammeldags. Fremover slipper vi for fedtede finger på glasset, fordi displayet styres med hånd- og armbevægelser.

Det kender vi også fra nogle smartphones, men tænk f.eks. på, at jeres tv, laptop, mobil, køleskab, opvaskemaskine osv. kan kontrolleres med et slag i luften med den ene hånd. Hvad det kræver -kun en lillebitte plastik dims med elektronik.

Glem alt om fedtede fingre på skærmen eller musen. Bare bevæg hånden foran Glamos dimsen. (Foto: Glamos)

Glamos danner et såkaldt LiDAR felt i luften foran sig. Bryder man strålerne, reagerer elektronikken og giver beskeder videre til de apparater, den er forbundet med. Feltet skabes af en laser og et konstant roterende spejl.

Opfinderne af Glamos arbejdede tidligere i Samsungs udviklings-center i Sydkorea. De fortæller, at strålen kontrolleres 40 gange i sekundet. Alt rigeligt til at registrere afbrydelser via både små og store bevægelser. Lige fra små prik med en finger i luften, som f.eks. skal simulere et tryk på en knap til et ”swipe”, der skal flytte markøren på skærmen eller hoppe videre til næste kanal på tv’et-

Glamos vil i første omgang sælge sin lille dims til at styre skærme. Her har den vist sit værd og sin præcision, der kan sammenlignes med en digital pen på en tablet. Senere kommer også anvendelser til andre apparater som f.eks. i køkkenet. Teknisk set kunne det allerede gøres med det samme.

Glamos giver helt nye muligheder for at styre spil på tv-skærmen. (Foto: Glamos)

Glamos fås i to udgaver – den ene med USB-ledning, den anden trådløs via Bluetooth. Det betyder, at dimsen kan forbindes direkte med både smarte tv, projektor, skærm, laptop osv. De skal blot have en tilhørende app installeret.

Via app’en kan man bestemme, hvor stort et område Glamos skal reagere i. Bruger man den til at fjernstyre sit tv, vil det f.eks. være praktisk at begrænse skanningen til arealet, der dækker skærmen – og ikke det halve af stuen.

Glamos har derudover en stor fordel fremfor andre teknologier, der bruger bevægelser som f.eks. Leap Motion eller AirBar. De bruger nemlig meget mere strøm end den lille nye dims.

Hvad man skal bruge Glamos til i praksis? Prøv at kigge på jeres daglige gøren og laden. Man kunne f.eks. scrolle op og ned i opskrifter på skærmen ved at pege i luften. Gerne med en fedtet finger fra madlavningen. Den skal jo ikke røre hverken skærm, mus eller pegepind.

På samme måde kunne Glamos give en person, der gennemgår en præsentation på skærmen, en meget større frihed til at bevæge sig i. Endelig kan man styre sit tv-kiggeri med en hånd i luften. Eller hvad med en ny form for luft-guitar?

Glamos har med stor succes hentet finansiering til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Interesserede kan dog fortsat forudbestille et eksemplar til favørprisen 109 US dollars. Det er ca. 750 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Glamos)

(Illustration: Glamos)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler er verdens mest solgte