Glem alt om touch skærme - brug luften

Disse mobiler købte vi i februar

I går kunne jeg her på Leifshows vise en oversigt over de 10 mest solgte smartphones i verden i 2019. Det var en Top-10, som Apple og Samsung delte mellem sig. Kun en enkelt mobil-model kom ikke fra de to giganter.

Nu er salgstallene så trillet ind for det danske marked – og helt aktuelt for den netop overståede februar måned. Den var som altid totalt domineret af iPhone. Her i landet deler Apple ikke rovet med andre.

Og dog: Lidt overraskende dukker Samsungs helt nye Galaxy S20 Ultra op på Top-10 hos teleselskabet 3. Dét på trods af, at Samsung nyheden faktisk kun har været til salg i det halve af februar.

Trods sin høje pris sælger iPhone 11 fortsat som nybagt wienerbrød i Danmark. (Foto: Apple)

For alsidighedens skyld på det danske marked kan man håbe, at Samsung omsider kan true Apples næsten monopol-agtige status. Den nye Galaxy S20 har potentialet med sit helt utrolige kamera, som Apple slet ikke kan hamle op med.

I hvert fald på nuværende tidspunkt, men man ved jo aldrig, hvad Apple måtte have i ærmet til iPhone 12, der kommer til september.

Hos både 3 og Telia sidder iPhone på alle tre medalje-pladser i februar. Hos 3 er de faktisk de fem mest solgte mobiler fra Apple. Begge teleselskaber har hele seks iPhone modeller med i Top-10. Det kan da kalde dominans for æblet.

Her er teleselskabet 3’s hitliste over de smartphones, danskerne købte mest i februar:

  1. Apple iPhone 11
  2. Apple iPhone 11 Pro
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 11 Pro Max
  5. Apple iPhone 8
  6. Samsung Galaxy S20 Ultra
  7. OnePlus 7T
  8. Apple iPhone 7
  9. Huawei P30 Pro
  10. Samsung Galaxy A4

Her er Telias Top-10 over de bedst sælgende smartphones i Danmark i februar:

  1. Apple iPhone 11 Pro
  2. Apple iPhone 11
  3. Apple iPhone Xs
  4. Apple iPhone 11 Pro Max
  5. Samsung Galaxy S10+
  6. Apple iPhone 8
  7. Huawei P Smart 2019
  8. Huawei P30 Lite 4
  9. Apple iPhone 7
  10. Huawei P30 Pro

(Indledningsfoto til artiklen: Galaxy S20 / Samsung )

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glem alt om touch skærme - brug luften