Danske cyklister er letsindige

Motorola går i flæsket på Samsung

Det er thelt åbenlyst Samsung, der er målet med Motorolas to nye G telefon modeller. De minder om Samsungs populære smartphones, og de skal lokke mulige købere af Galaxy S eller Note mobiler over til Motorola, hvor de kan få stort set samme features og funktioner til en langt lavere pris.

Moto G Stylus er den mest interessante af de to nyheder. Den er den første Motorola telefon nogensinde, som leveres med en pen. Den slags mobiler er der ikke mange af i det hele taget, og i hvert fald på det danske marked vil G Stylus den eneste direkte konkurrent til Samsungs ret kostbare Galaxy Note10.

Moto G Stylus kan formentlig sælges til under det halve af Galaxy Note – i USA er prisen knap 300 dollars. Så vil de fleste nok kunne leve med, at Motorola er gået på kompromis på flere punkter.

Først og fremmest er Motorolas pen passiv mod Samsungs aktive G Pen. Det betyder lavere præcision og færre tricks, men grundlæggende er mulighederne de samme: Man kan skrive eller tegne på skærmen – også selvom displayet er låst.

Motorola G Stylus er en direkte og meget billigere konkurrent til Samsungs Galaxy Note10 toptelefon. (Foto: Motorola)

Det vigtigste argument for at købe Motorolas anden lavpris nyhed – Moto G Power – er telefonens meget store batteri. 5.000 mAh ser man ikke på mange andre smartphones.

Det sikrer, at mobilen kan køre op til tre døgn på en opladning. Kigger man primært på video, er spilletiden 27 timer. Det får man for bare 250 US dollars, hvilket vel kan oversættes til ca. 2.500 kroner på det danske marked.

Indendørs er de to nye Motorola’er langt hen ad vejen identiske. Begge bruger f.eks. Qualcomms mellemklasse processor Snapdragon 665 med 4 GB RAM, der er noget svagere end maskinen i en Samsung toptelefon. Begge Moto nyheder har også en 6,4 tommers skærm i Full HD+ kvalitet.

Forskelle finder man i kameraer og lagrenes størrelser. Moto G Power kommer med 64 GB lager som standard, mens G Stylus har 128 GB. De kan udvides via microSD kort.

Hvis man hører til den type mennesker, der ikke gider at slæbe oplader blokken med sig hele tiden, er den nye Motorola G Power telefon et oplagt valg. (Foto: Motorola)

Stylus varianten har også de bedre kameraer – tre styk med billedsensorer på 48, 16 og 2 megapixel. På Power modellen tager man billeder med 16, 8 og 2 MP objektiver.

Som moden foreskriver for tiden, har Motorolas kameraer naturligvis indbygget kunstig intelligens. Den hjælper med at identificere motivets type og indstille blænde eller beskæring. Den kan også genkende, om personen foran kameraet smiler, og den sørger for, at alle kommer med på et gruppe-selfie.

For at holde prisen nede har Motorola også måttet skære ned på andre punkter, når man sammenligner med forbillederne fra Samsung. Ud over processorens styrke, skærmens størrelse og kvalitet må man acceptere, at de nye Moto’er ikke kan lades op trådløst. De er ikke vandtætte, og de mangler NFC til trådløs betaling.

Motorola Moto G Power og G Stylus kommer på det amerikanske marked i marts eller april. Hvornår de kommer i danske butikker, er endnu ikke offentliggjort….

(Indledningsfoto til artiklen: Motorola)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danske cyklister er letsindige