Samsung skruer op for lyden

Podcasts er i høj kurs

Podcasts betragtes af mange som det helt store nummer, når det gælder online underholdning. Streamet video er fint. Det samme er musik-streaming. Bloggere, der skriver, er ok. Men de nye stjerner skal findes blandt de influencere, der bruger mikrofonen til at fortælle deres budskaber og historier.

Hos Spotify finder man f.eks. ægteparret Obama som podcastere. Danmarks Radio har sine egne podcasts som supplement (eller konkurrence) til sine radio-programmer – og flere og flere bloggere lægger lyd-optagelser, kommentarer og foredrag ud på deres hjemmesider.

Nu har det amerikanske erhvervs-magasin Forbes for første gang undersøgt de økonomiske muligheder i podcasts. I forvejen laver Forbes regelmæssige hitlister over de bedst tjenende YouTube producenter.

Når man indregner penge fra reklamer, foredrags-turneer, betalte abonnementer osv. er der én superstar i podcast verdenen. Han hedder Joe Rogan og skal have tjent mindst 30 millioner på sine podcasts i 2019. Det svarer til godt 200 mio. danske kroner.

(Infografik: Statista.com)

Rogan inviterer kendte mennesker til at deltage i sine Joe Rogan Experience podcasts, hvor han så skiftevis interviewer dem, laver skæg sammen med dem eller fører noget, der nærmest lyder som en tæt snak mellem nære venner.

Joe Rogan har bl.a. haft demokraternes aldrende præsident kandidat Bernie Sanders på besøg, men hans mest legendariske podcast havde Elon Musk som gæst. Tesla-stifteren røg marijuana under podcasten og indrømmede det offentligt.

Joe Rogan Experience findes både som rene lyd-optagelser og med billeder på. Sidstnævnte video-shows har været vist mindst 40 millioner gange på YouTube. Det tal gælder alene de to podcasts med Musk og Sanders.

Den næststørste podcast – målt i omsætning – er Karen Kilgariffs og Georgia Hardstarks ”My Favorite Murder”. Den handler om ægte forbrydelser, drab og mord. Den scorede sidste år 15 millioner dollars i indtægter….

(Indledningsfoto til artiklen: Israel Palacio / Unsplash)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung skruer op for lyden