Shinola er til god pop musik

Her er årets nye emoji høst

Hvert år omkring den 1. februar har internet en efterhånden fast tradition. Da offentliggøres nemlig forslag til årets nye emojis, der kommer til at optræde fra efteråret i alverdens sociale medier, sms, emails, i chats og på websider.

Årets høst bliver på 62 helt nye emojis symboler, der vil optræde i i alt 117 varianter. Det viser den nye Emoji 13.0 release, som det internationale Unicode Consortium står bag. Samme konsortium fastsætter standarder for f.eks. skrifter, karakterer og fonte i elektronisk kommunikation.

Nye emojis foreslås, udvælges, finpudses, godkendes og offentliggøres løbende, men én gang om året samles de som nu i en oversigt. Den kan fabrikanter af mobiltelefoner, tablets, laptops, sociale medier, mail-programmer osv så vælge fra.

Der er ingen krav om, at alle nye emojis vil optræde på alle platforme. Derfor er der f,eks ikke samme antal hos Apple og Android eller mellem de enkelte udbydere af Android telefoner.

Denne nye emoji med et velkendt håndtegn fra Italien har vakt en del diskussion i de sociale medier: /Illustration: Unicode)

Desuden ser de principielt samme emojis også ofte anderledes ud på en iPhone end hos Android og Microsoft. De overordnede emner og temaer er dog identiske på kryds og tværs.

Den nye bunke emojis indeholder en del symboler, som mange har savnet tidligere. Det er f,eks, billeder af en stige, en boomerang, ansigter med julemands-hue, babyer med sutteflaske, folk i smoking, kvinder i brudekjole, ninja motiver.

Der kommer også mange nye emojis med insekter, og dyr som f.eks. en sort kat, bæver, isbjørn, sæl eller mammut. Det samme gælder tegninger af f.eks. klipper, rulleskøjter, skruetrækkere, tandbørster, potteplanter, musefælder og forskellige te-specialiteter, som serveres i glas eller store kopper.

Forvcnt desuden en harmonika, guldmønter, storetrommer, militære hjelme, spande, store spejle, grønne peberfrugter, oliven, blåbær, fladbrød eller kinesiske sandaler.

Specielt én af de nye emojis har dog vakt opsigt i de sociale medier. Det er et symbol, der ligner et velkendt håndtegn fra Italien – se foto.

Symbolet beskriver Unicode selv som ”en emoji, der viser alle fingre og tommelfingeren holdt mod hinanden i en vertikal retning.” Ofte kaldes den ”ma che vuoi” på italiensk.

I kan studere alle de nye emojis og downloade dem i høj-opløsning via Emojipedia og dette direkte link….

(Indledningsfoto til artiklen: Unicode)

Her er nogle flere af de nye emojis at kigge på. (Illustration: Unicode)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shinola er til god pop musik