Når kunstig intelligens laver musik

Måler du dit eget mavefedt?

I nogle kulturer er en tyk mave en tegn på velstand og kræver respekt. Sådan er det ikke i Danmark. Her forsøger de fleste at gemme maven, fordi den viser, at de måske ikke lever sundt nok – og i hvert fald ikke får tilstrækkeligt med motion og mave-øvelser.

Derfor har denne nye gadget måske potentiale til at blive en bestseller. Bello fra sydkoreanske Olive Healthcare advarer nemlig, når man har for meget fedt på maven. Når man altså ikke selv kan se det eller bliver afsløret af, at bæltet skal løsnes til næste hul.

Bello er en lille handy gadget, som man anbringer på sit maveskind. Ved hjælp af infrarøde stråler kan Bello på tre sekunder måle, hvor meget fedt man bærer på maven. Den grimme sandhed bliver dels vist på Bellos eget lysende display – dels sendt til en medfølgende app på brugerens smartphone.

Teknologien, som Bello anvender, kaldes DMW-NIRS – Discrete Multi Wavelength Near Infrared Spectroscopy. Den skal være meget præcis og i øvrigt anerkendt af både læger og diætister – skriver Olive Healthcare.

Den medfølgende app kan give gode råd om slankekure, hvis Bello afslører for meget fedt på brugerens mave. (Foto: Olive Healthcare)

Heldigvis skal Olive’s app indeholde en vis intelligens. Den vurderer løbende brugerens fedt-udvikling og giver gode råd om diæter, motion osv. Det hele gælder om at bevæge sig fra det røde område i app’en og over til det grønne.

Jeg er altid skeptisk, når den slags nye og fantastiske gadges dukker op. Især, når Olie Healthcare hævder, at Bello ud over fedt-procenten også kan måle mængden af vand og ilt-procenten i blodet.

Olive Healthcare forsøger lige nu at hente finansiering til en storproduktion via iværksætter portalen Indiegogo. Det er gået fantastisk godt, således at det ønskede beløb er overtegnet 11 gange.

Interesserede kan stadig forudbestille et eksemplar af Bello Digital Belly Fat Scanner formedelst 189 USD eller 1.275 kroner. De første Bello’er vil nå deres købere til juni….

(Indledningsfoto til artiklen: Olive Healtcare)

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når kunstig intelligens laver musik