Top-10 mobiler under danske juletræer

Smartwatch med dansk design

Skagen var oprindelig et rent dansk smykke-mærke, der også producerede ure og tasker i et typisk nordisk design. I dag hører Skagen til den amerikanske urgigant Fossil, der sælger dansk-designede ure som ét af mange mærker i sin stald.

Den nyeste kreation fra Skagen er det elegante smartwatch Falster 3. Det kommer på gaden den 25. januar til priser fra 295 US dollars. Den danske pris er endnu ikke offentligt, men forgængeren Falster 2 koster typisk 2.595 kroner i danske butikker.

Det nye Falster 3 har et design, som mange nok vil kalde futuristisk. Andre vil sige, at det er elegant og æstetisk og herlig anderledes end Apples Watch. Det har de nok ret i.

Falster 3 kommer med urremme i flere farver. (Foto: Skagen)

Falster 3 ligner også mere et smykke end de fleste andre Android Wear OS baserede smartwatches. Skagen satser knap så meget på fitness og motion, selvom Falster 3 naturligvis også kan løse de fleste af de opgaver. Det er kun et spørgsmål, hvilket apps man installerer.

Det dansk-designede ur har en rund OLED skærm på 1.3 tommer. Urkassen er på 42 mm i diameter og byder på både touch display og tre fysiske knapper til betjeningen.

Der er GPS til at finde rundt, NFC til trådløse betalinger samt højttaler og mikrofon, så Falster 3 kan fungere som håndfri telefon sammen med en smartphone, man har liggende i lommen eller tasken.

(Foto: Skagen)

Indendørs sidder Qualcomms seneste Snapdragon 3100 processor, der har 1 GB RAM og 8 GB lager at boltre sig på. Det er noget bedre end på forgængeren.

Styresystemet Wear OS sørger samtidig for, at uret kan fungere sammen med både Android mobiler og iPhones fra Apple. Talestyring kan også installeres via Google Assistant.

Endelig viser Falster 3 sin sporty og outdoor-sikre side gennem en hjerte-rytme sensor, måling af fysisk aktivitet osv. Desuden er uret vandtæt nok til, at man kan beholde det på til svømning. Dykke kan det dog ikke….

 (Indledningsfoto til artiklen: Skagen Design)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top-10 mobiler under danske juletræer