Samsung vil have hunde til at synge

Smart gadget til kolde dage

For nylig præsenterede jeg markedets første computermus med indbyggede varmetråde, så man aldrig går helt kold foran sin computerskærm.

I anledning af, at den første sne skal falde i Danmark i dag – siger DMI – iler jeg med nok en vinter-rigtig gadget nyhed for de mennesker, der har tendens til frosne fingre.

Den kinesiske elektronik-gigant Xiaomi har nemlig lanceret et powerbank batteri, der kan bruges både som håndvarmer og som bærbar oplader til mobiltelefonen. Det er da en praktisk kombination på vores kølige breddegrader.

Xiaomis nyhed er lidt stor af en powerbank at være. Kapaciteten på 5.000 mAh er heller ikke just imponerende, men dog nok til at fylde alle smartphones op med fornyet energi fra 0 til 100 procent.

(Foto: Xiaomi)

Til gengæld leverer den varme til hænderne hele vejen rundt – og det kan være rart. Ifølge Xiaomi holder den behagelig krops-kompatibel temperatur konstant. Varmen kan man dog ikke indstille, men må nøjes med de grader, som kineserne mener, vi skal have i håndfladerne.

Den skægge Xiaomi gadget er fremstillet af aluminium, så varmen ledes hurtigt. Udenpå er lagt et lag ABS plastik, der ikke kan brænde. Sikkerheden skulle derfor også være på plads.

Designet minder om en retro transistor radio. Den betjenes ved hjælp af to knapper: Den venstre bruges til tænd og sluk og viser samtidig, hvor meget batteri der er tilbage i enheden Den højre knap skal holdes inde i tre sekunder for at aktivere varme-funktionen. Et lille display afslører den aktuelle temperatur.

Den nye Xiaomi Powerbank and Hand Warmer fås i kulørerne grøn, pink og rød. Den kan i øjeblikket købes i de store kinesiske online shops for 138 yuan, hvilket svarer til ca. 140 kroner. Om den også kommer til danske butikker, vides ikke…..

(Indledningsfoto til artiklen: Xiaomi)

https://www.mi.com/global

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung vil have hunde til at synge