Moderne tiders madkasse

Super gamer telefon til små penge

Huawei er ikke den eneste kinesiske telefabrikant, der har haft vrøvl med den amerikanske regering. Kinas femte-største smartphone fabrikant ZTE har også haft sine problemer, efter at det sidste år blev afsløret, at firmaet havde omgået de internationale handels-sanktioner mod Iran og Nordkorea ved at sælge telefoner og andet udstyr med amerikanske computerchips i.

ZTE blev taget til nåde igen mod at udskifte hele sin koncern-ledelse og betale en milliard-bøde til de amerkanske myndigheder. I dag kan ZTE – i modsætning til Huawei – sælge sine smartphones og andet tele-gear til kunder i USA.

En af de potentielt store hits kan være den nye Nubia Red Magic 3S mobil. Den er målrettet gamer-folket og indeholder alle de nyeste teknologiske fremskridt, der gør smartphones lynhurtige og velegnede til at vise grafik fra sels de mest krævende spil.

Nubia Red Magic 3S har kølergrill som en sportsvogn, (Foto ZTE Nubia)

Samtidig udfordrer ZTE sine rivaler fra Huawei, Xiaomi, Asus, OnePlus  og Razer med en meget lav pris. Nubia Red Magic 3 skal kun koste 430 US dollars eller ca. 3.000 kroner.

Den nye gamer mobil kører f.eks. med Qualcomms nyeste Snapdragon 855+ processor og har en 6,65 tommers skærm med 90 Hz opdaterings-hastighed. Normale telefoner har et 50 procent langsommere display på 60 Hz. Skærmen er i øvrigt af AMOLED typen og kan vise Full HD+ grafik.

Vigtigt for en gamer telefon, der kører konstant i højeste gear, er en køling af elektronikken og en ekstrem hurtig kommunikation til og fra lager. Begge dele har Red Magic 3S med bl.a. UFS 3.0 storage og køling via små rør med en specialvæske i.

Den nye gamer telefon har kun ét kamera på ryggen. Det er til gengæld stærkt med sin 48 megapixel billedsensor og mulighed for at optage video i 8K kvalitet. (Foto ZTE Nubia)

At ZTE satser meget målrettet med sin nye mobil, kan bl.a. ses på, at den kun har et enkelt kamera på ryggen – ikke tre eller fire, som er det normale i dag. Ikke at Red Magics billed-skyder er dårlig. Den rummer Sonys nyeste billedsensor på 48 megapixel og kan optage video i 8K kvalitet. Desuden kan den arbejde med slow motion med 1.920 billeder pr. sekund (FPS).

Red Magix 3S kommer med fancy LED belysning, luft-indtag som en sportsvogns kølergitter, to højttalere med 3D DTS XU1tra surround sound og enten 8 eller 12 GB RAM og 128 eller 256 GB lager, Telefonen er vand- og svedtæt efter IP55 og rummer et meget stort batteri på 5.000 mAh. Det kan oplades med 27 watt, så det f.eks. kun tager 10 minutter at hælde energi til en times computerspil på.

Nubia Red Magic 3S er netop udsendt på det kinesiske marked, hvor den bl.a. sælges via den store online butik jd.com. ZTE har ikke oplyst, hvornår nyheden kommer til salg i Europa….

(Indledningsfoto til artiklen: ZTE)

(Foto ZTE Nubia)

(Foto ZTE Nubia)

 

 

 

 

https://www.nubia.com/en/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moderne tiders madkasse