Her kan du skrive med LEGO

Hvert 3. menneske bruger Facebook

For godt 15 år siden – den 4. februar 2004 – åbnede den dengang 19-årige Harvard studerende Mark Zuckerberg en lille lokal webside – Facebook. Det skete sammen med en lille håndfuld kammerater fra universitetet i Boston.

”Thefacebook er et online register, der forbinder mennesker gennem sociale netværk på universiteter og high schools,” hed det på den originale hjemmeside. Samtidig forklarede teksten, at brugere ville kunne søge efter folk på deres skole, finde hvem der går i samme klasse, kigge efter dine venners venner og studere en visualisering af ens sociale netværk.

I første omgang var Facebook begrænset til Harvard universitetets campus, men fandt hurtigt vej til andre højere læreanstalter i USA. Ved udgangen af 2004 var der således over en milliard registrerede brugere.

(Infografik: Statista.com)

Kort efter droppede Mark Zuckerberg sine studier og flyttede med sit nystiftede firma til Silicon Valley på den anden side af det amerikanske kontinent. Godt hjulpet undervejs af en investering på en halv million dollars fra PayPal medstifteren Peter Thiel.

I 2005 skiftede firmaet navn til bare ”Facebook”, og året efter åbnede det sociale medie for det store publikum. Da blev også undertegnede medlem. Starten var gået for en af de mest bemærkelsesværdige vækst-historier i amerikansk og internationalt erhvervsliv.

Tre år senere havde Facebook 350 millioner brugere, og i 2012 blev det verdens første online service med over en million brugere om måneden.

For snart 16 år siden grundlagde Mark Zuckerberg Facebook. I dag er han en af verdens rigeste mænd. (Foto: Facebook)

Hvad der nok overrasker meget er, at Facebook bliver ved med at vokse. Mange grimme historier om misbrug af medlemmernes private oplysninger burde ellers have skræmt en masse brugere væk. Det er ikke sket.

Netop offentliggjorte tal for tredje kvartal af 2019 viser, at Facebook nu har 2,45 milliarder brugere om måneden. Det betyder, at over halvdelen af verdens 4,5 millioner mennesker på internet i dag er medlem af Facebook.

Man kan også sammenligne med den totale befolkning på denne kode. Den er på 7,7 milliarder. Med andre ord er næsten hvert tredje menneske i dag på Facebook….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her kan du skrive med LEGO