Atomraketter er slet ikke online

Øretelefoner i en lille Mac

Apples originale bære-æske til sine AirPods øretelefoner er der ikke meget sex i. Plastik i samme hvide kulør som AirPods, uanset om vi taler om den almindelige ”garage” til øretelefonerne eller den dyrere med trådløs opladning.

Selvfølgelig er der kommet pænere og mere originale bære-æsker. AirPods sælger jo som varmt brød, så der må være en kæmpestor købergruppe for noget mere fancy.

Juvelerer som Goldgenie i London eller Caviar i Moskva har f.eks. kreeret AirPods bære-æsker i guld, mens Louis Vuitton fra Paris ganske enkelt har lavet en mini-kuffert til øretelefonerne.

Denne bære-æske til AirPods har noget mere stil over sig end Apples originale. (Foto: Elago)

Nu følger amerikanske Elago efter i en meget mere Apple-tro stil – iblandet en masse retro og nostalgi for ægte fans af produkter med æble-logoet på.

Elago har nemlig designet en Airpods bæreæske, der er en lille kopi af Apples originale Macintosh computer fra 1984. Cute må være det rigtige ord til sådan en gadget.

Det smarte ved Elago AW3 er, at man kan placere den originale Apple bæreæske i de nye omgivelser. Der kræves ikke nye ledninger osv. Et hul i bunden giver plads til et eksternt ladekabel til stikkontakten.

Det er nemt at tage ud eller anbringe sine AirPods i en mini-Mac. (Foto: Elago)

Elago AW3 er derfor kompatibel med både den almindelige og den trådløse udgave af Airpods æsken. Mon ikke også de kommende AirPods Pro øretelefoner vil passe ind i den lille Mac?

AW3 æsken giver ikke kun AirPods en ekstra god beskyttelse mod stød og fald. Elago har såmænd også printet ”skærmen” med det ikoniske Hello fra den første Macintosh. Dertil kommer, at en grøn lampe markerer, når opladning af batterierne er i gang.

Den skægge bæreæske koster 14 dollars (knap 100 kroner) på Elagos hjemmeside eller 13 britiske pund hos Amazon….

Elago har også en sjov oplader til Apple Watch, hvor urets display fungerer som skærmen på en gammel Mac. (Foto: Elago)

AirPods bære-æsken i Macintosh design kan både bruges til trådløs opladning og med konventionelt kabel. (Foto: Elago)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Atomraketter er slet ikke online