Gaming i den helt store stil

Facebook er ikke bedst til reklame

I de senere år har vi måttet vænne os til en hel stribe nye fag-betegnelser, der alle har med internet at gøre. Her taler man sit helt eget sprog. Også hos de mange mennesker, som tjener penge på online verdenen.

Google er det mest anvendte nye udtryk. I dag googler man – man søger ikke på internet. Hos Googler arbejder man med søgemaskine-optimering (SEO). Bloggere hedder ikke længere bloggere, men ”influencere.” Og i den forbindelse er ”influencer marketing” den helt store åbenbaring for mange reklame-folk.

Med ”influencer marketing” menes, at bloggere med mange fans og følgere betales for at promovere bestemte produkter, mærker og services.  Et område, der kan være svært at gennemskue, hvis afsenderen – altså bloggeren – glemmer at markere de indlæg, der er reklame. Det kræver loven, at man skal gøre.

De fleste ville jo nok mene, at Facebook må være favoritten, når det gælder ”influencer marketing”. Det er jo verdens største sociale medie, som også omkring seks af ti danskere gør brug af.

(Infografik: Statista.com)

Det er bare ikke tilfældet, viser en ny international analyse. Mest effektiv til promovering er Facebooks søster-kanal Instagram. Den sidder på tre af de fire mest populære formater – kun afbrudt af YouTube.

Facebook får en mere lunken modtagelse hos analytikerne fra MediaKix. Facebook ligger helt nede på omkring 23 pct. accept som bedste platform for ”influencer marketing.” Det er lavere end traditionellle blogs (26 pct) og meget lavere end Instagram med op til 78 pct!

Måske lidt overraskende for mange ligger andre sociale medier som Twitter, LinkedIn eller Snapchat helt i bund. De har ikke engang tilhængere nok i reklame-industrien til at erobre en pladsi Top-10, når det gælder ”influencer marketing.”

Ifølge MediaKix ser reklame-, PR- og marketing-brancherne meget positivt på mulighederne i ”influencer marketing.” 85 pct. siger således, at effektiviteten – ”return on investment” – er på linie med de bedste andre kanaler eller bedre end dem.

To af tre interviewede virksomheder, bureauer og mærkevare-producent fortæller, at de har øget deres budgetter til ”influencer marketing” i år….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaming i den helt store stil