Betal din kaffe med en kuglepen

Danskerne ånder fin luft

Forleden pralede præsident Trump med, at USA havde den bedste luft i verden. Men well – som så ofte holder præsidentens påstande ikke vand.

Husk for eksempel Donald Trumps anklager om side-effekter ved vindmøller til påstanden om, at den seneste tropestorm Dorian ville passere Alabama. For at få ret krævede præsidenten, at det officielle vejrkort på tv skulle ændres på trods af meteorologernes protester.

Nu bliver Trumps pral med den rene luft også modbevist. Ifølge Environmental Performance Index (EPI), der udarbejdes af universiteterne Yale og Columbia, ligger USA på en global tiende-plads, når det gælder god luft at indånde. En udmærket placering, men bare ikke nummer ét.

Australien og Barbados har verdens højeste luft-kvalitet. De får derfor indeks 100. Danmark kommer ind på en flot femteplads i verden med indeks 99,00. Til sammenligning kommer USA ikke over indeks 97,52.

Finland og Island ligger også i Top-10 over lande med den reneste luft – på henholdsvis sjette- og niende-pladsen. Norge kommer ind som nummer 11 med index 97.14, mens Sverige hinker efter på plads 24 med indeks 92,84.

(Infografik: Statista.com)

Da luft har det med at bevæge sig med vind og blæst og derfor ikke tager hensyn til landegrænser, er det ikke nemt at sammenligne måle-tal.

Derfor bruger EPI indekset indikatorer som boligers forbrug af olie og andre brændstoffer og andelen af en befolkning, der er udsat for luftforurening med partikler på over 2,5 pr. million og derover (PPM).

I den forbindelse kan USA godt prale med, at luften er renere end i andre store industri-lande. Frankrig ligger f.eks. på en global 13. plads i ren luft. Storbritannien følger efter på 18 pladsen, mens Tyskland gemmer sig helt nede på rang 46.

Amerikanerne kan også glæde sig over, at mængden af de seks mest almindelige typer luftforurening er faldet med 73 pct. siden 1970.

I de seneste par år er forureningen imidlertid steget igen i USA, viser nye målinger foretaget af American Lung Association. Den bliver næppe mindre, efter at Trumps regering har droppet 22 regulativer om luftforurening og emissioner….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Betal din kaffe med en kuglepen