Hvilke lande har bandlyst Huawei?

Så mange hjemmesider er der

Den 6. august 1991 lagde den britiske fysiker Tim Berners-Lee den første webside på, hvad der senere skulle blive til alle menneskers internet.

Det skete på det store partikel-forsknings-center CERN i Schweiz. Samme center skulle senere spille en vigtig rolle i etablering af World Wide Web (W3).

Inden da havde internet i princippet eksisteret i adskillige årtier, men kun som et uoverskueligt net for nørder og forskere. Desuden brugte USA forløberen for internet – Arpanet – til militære formål.

I dag er internet befolket af milliarder af mennesker, der kan kigge på 1,71 milliard hjemmesider på webben. På deres computer, mobiltelefon, tablet, tv osv.

Uvist af hvilken grund faldt interessen for at lave nye websider i 2018. I 2017 var tallet nemlig helt oppe på 1,76 milliarder. Her i 2019 stiger produktionen af nye hjemmesider dog igen stærkt.

(Infografik: Statista.com)

I begyndelsen gik det i øvrigt meget langsomt med udviklingen af World Wide Web. Et år efter Berners-Lee’s første hjemmeside var der f.eks. kun kommet ni flere online.

I 1993 gjorde CERN sin W3 teknologi fri for alle, og så begyndte der for alvor at ske ting og sager. Når internet var helt gratis at bruge – bortset fra telefon-linien – ville alle være med.

I 1994 omfattede internet tæt på tre tusinde hjemmesider. En af dem var Yahoo!, som dengang hed ”Jerry and David’s Guide to the World Wide Web”.

Yahoo! var forløberen for alle andre søgemaskiner og online oversigter over hjemmeside. I Danmark blev Yahoo! kopieret af Jubii, og i dag har Google overtaget de fleste søgninger på nettet.

Da Google kom på banen, bestod nettet af godt to millioner hjemmesider. I dette minut, hvor denne artikel publiceres på internet….

Manden, der skabte internet – Sir Tim Berners-Lee – kæmper fortsat for, at nettet skal være frit og ikke lægge under for politiske begrænsninger. (Foto: WWW Org)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke lande har bandlyst Huawei?