Asus spiller ud med ROG Phone 2

Danskerne elsker kriminal-romaner

Der findes mange fordomme om danskernes kultur-forbrug. Hvilke tv-programmer ser de for eksempel – og er der forskel på, hvad kvinder og mænd tænder for?

Og når vi åbner en bog eller klikker ind på en e-blog – hvilke genrer er det så, der optager os mest og kan få os til at læse det halve af natten?

En ny analyse fra Danmarks Statistik kaster i hvert fald lys over danskernes foretrukne litteratur. Den er ganske enkelt krimier. Uagtet læserens alder, uddannelse og køn.

Taler vi om andre skøn-litterære genrer som lyrik, humor, erotik eller science fiction, begynder forskellene til gengæld at dukke op.

(Infografik: Danmarks Statistik)

En gammel kendsgerning bliver således bekræftet af de nye tal. Nemlig at danskere med lange uddannelser læser oftere og mere skøn-litteratur end andre befolknings-grupper.

Danmarks Statistik kan samtidig punktere en myte: Danskerne læser skam fortsat. De er ikke helt forfaldne til sociale medier, sport på fjerneren eller Netflix streaming af film og amerikanske tv-serier.

60 pct af alle danskere over 15 år fortæller nemlig, at de har læst skøn-litteratur i de seneste tre måneder. Særligt er det de ældre danskere over pensions-alderen, der læser hver eneste dag.

Således oplyser hver tredje pensionist (32 pct), at de dyrker skøn-litteratur dagligt. Blandt personer med længere og videregående uddannelser er det 28 pct.

Hvad mon danskerne læser, når de på sommerferie?

Skønlitteratur er lidt mindre udbredt i Nordjylland end i resten af landet, mens personer i Region Hovedstaden i højere grad har læst skønlitteratur inden for de seneste tre måneder end landsgennemsnittet.

Krimier er et hit hos alle
Samlet set er kriminal-romaner langt den mest populære genre. Det samme ser man jo også på tv, hvor alle kanaler har mindst én – og ofte adskillige – krimier og politi-udsender på programmet hver eneste dag.

Over halvdelen af dem, der har læst skønlitteratur i de seneste tre måneder, foretrækker krimier. Det svarer til næsten hver tredje af alle danskere over 15 år. Mere præcist 31 pct.

Krimier er også de mest populære på tværs af kønnene – og i alle fem regioner af landet. Der findes dog undtagelser, når man graver med i de nye tal fra Danmarks Statistik:

Hos danskere under 25 år er fantasy og science fiction nummer ét. Hos ældre over 75 år er det historiske romaner og hos folk med lange uddannelser skønlitteratur generelt.

Krimiernes stærke position på det danske marked bekræftes af de danske bestseller-lister. I uge 25 lå krimier på både første- og andenpladsen, viser bogbranchens fagblad BogMarkedet.

Andelen af personer, der holder af kriminal-romaner, er i øvrigt lavest blandt danskere under 35 år, blandt indvandrere og deres efterkommere.

(Infografik: Danmarks Statistik)

 

Kvinder vil have erotik
Hvis man vil finde de største forskelle på danske kvinders og mænds læsning, skal man kigge efter genrerne kærlighed og erotik eller fantasy og science fiction.

Det er meget markant at se i Danmarks Statistiks tal at kvinder vælger en kærligheds-roman, mens mænd hælder til at læse om rumvæsener, zombier og orker.

Danske mænd læser også flere thrillere og gysere samt humor og satire, end kvinderne gør. Når kvinderne ikke lige har en kærligheds-roman eller erotik at læse, kaster de sig ofte end mænd over krimier og historiske romaner….

(Infografik: Danmarks Statistik)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asus spiller ud med ROG Phone 2