Med Nuser en tur på månen

Braun audio vender tilbage

I 1960’erne og 70’erne fandtes der to elektronik firmaer, som ragede ud af mængden på grund af deres smukke design. Den ene var danske Bang & Olufsen, som dengang var præget af den legendariske designer Jacob Jensen. Den anden var tyske Braun, der brugte den lige så berømte designer Dieter Rams.

I dag lever både B&O og Braun stadig. Sidstnævnte dog kun som producent af elshavere og som datterselskab under Gillette.

For 40-50 år siden var Braun kendetegnet af et minimalistisk design, der gik igen i både mærkets stereo-anlæg, højttalere og lommeregnere. Da Gillette købte firmaert for 28 år siden, var amerikanerne dog kun interesseret i shaverne. Ærgerligt syntes mange dengang.

Nu kunne det imidlertid se ud, som om Braun får et comeback på audio-fronten. Braun vil nemlig begynde at sælge moderne udgaver af sine klassiske LED højttalere, der kom på markedet første gang helt tilbage i 1959.

For 40 år siden var det her banebrydende design i stereo anlæg. Braun systemerne kommer dog næppe igen – kun LE højttalerne.

 

De Dieter Rams tegnede højttalere var banebrydende, da de kom frem for 60 år siden. De var mindre, mere slanke og mere elegante end datidens klodsede højttaler-klasser – og de havde allerede dengang en lydkvalitet, der kunne kaldes for Hi-Fi.

Gillette fremstiller dog ikke de nye Braun LE Range højttalere side om side med skrabere og barberskum. Gillette har i stedet overladt den musikalske side til det britiske Hi-Fi firma Pure, der bl.a. er kendt for DAB radio af højt kvalitet.

Pure skal sikre, at de nye Braun LE Range højttalere anno 2019 er fuldt moderne med trådløs teknologi og gode digitale forstærkere i. Pure har desuden et etableret forhandler-net, hvor Braun højttalerne kan sælges. De skal jo næppe stå side om side med Gillette skum i supermarkeder eller Braun barber-maskiner hos isenkræmmeren.

Indtil videre er Braun meget forbeholden med hensyn til specifikationer og pris. Højttalerne skal dog ud på markedet i år, hvor de har 60-års jubilæum. Så mon ikke der snart kommer mere nyt på den front….

Braun har endnu ikke afsløret, om denne variant af LE højttaleren fra 1959 vil blive gen-introduceret i moderne udgave.

Brauns LE højttalere var meget mere enkle og elegante i designet end 60’erne typiske klodsede lydbokse.

 

Brauns berømte lommeregner kan stadig købes.

Dette Braun system fra 1960’erne blev også kaldt den “musikalske ligkiste.”

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Med Nuser en tur på månen