Kommer Huawei Mate 30 i september?

Kan man smage musik?

Alle, der har prøvet at sidde og lytte til musik i flere timer, kender fornemmelse af, at man pludselig kan blive sulten efter nogle bestemte eller bare rigtig tørstig. Ikke kun fordi de er almindelige fysiske behov, men fordi tonerne fra højttalere eller hovedtelefoner kan få os til at drømme om mad og drikkelse.

Ny forskning bekræfter disse fornemmelser. Vi smager nemlig ikke kun med munden. Vi smager også med øjnene, med næsen – og altså også med ørerne. Kort sagt – musik er for alle sanser. Lyder tonerne rigtigt godt, er det, hvad en kok ville kalde den rene umami.

Den danske HiFi Klubben kæde tager den nye viden meget bogstaveligt. Kæden har udviklet en række lydscenarier, der fremmer forskellige smagsnuancer. Sjovt og interessant, men vær klar til at stille sulten eller tørsten bagefter. Måske I ligefrem bliver lækkersultne.

 

I de forløbne uger lancerede HiFi Klubben sin audio-kulinariske viden med en række pop-up cafeer. De blev åbnet for et par dage i landets store byer, Her kunne folk nyde en kop god kaffe, samtidig med at de afprøvede en række af markedets nyeste hoved- og øretelefoner.

Pop-upperne er historie nu. Nutid er til gengæld, at man kan tage en demo for alle sanser ved at besøge en af HiFi Klubbens 28 butikker. Alternativt kan man også lytte til scenarierne over internet via dette link.

Susanne Højlund, der er lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Susanne Højlund, har arbejdet med smage i meget af sin madforskning. Hun forklarer, at vi ikke altid kan definere, hvilken sans der leverer hvilken smagsoplevelse:

 

”Menneskets smagsløg i munden registrerer smag, men størstedelen af vores smags-indtryk opfatter vi faktisk gennem lugtesansen. Smag er en multisensuel oplevelse, hvor vi bruger alle vores fem sanser på samme tid,” siger Susanne Højlund.

Aarhus-forskeren fremhæver samtidig, at høresansen formidler smags-oplevelsen meget forskelligt. Det kommer bl.a. an på musikstilen og indholdet af lydfrekvenser.

Således viser forsøg, at dybe toner generelt fremmer oplevelsen af noget bittert, mens de højfrekvente toner især får os til at spise og drikke søde ting.

”Vi er i stand til at ændre smag med lyd. Hvis du synes, at et stykke chokolade er for bitter, kan man med fordel smage oplevelsen til med musik, der fremhæver noget sødt. Det kan f.eks. være noget med lyse violiner,” forklarer Susanne Højlund….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kommer Huawei Mate 30 i september?