Byg din egen spille-konsol

Klima er en større trussel

Unge svenske Greta Thunberg har hjulpet godt på vej, men også uden hendes skole-strejke og medie-tække har mennesker verden over fået øjnene op for, at vi er godt på vej til at smadre vores egen planet.

En ny analyse afslører således, at folk i hvert tredje land peger på, at klima-forandringer i dag er den største trussel for deres land og levned. Langt vigtigere end islamisk stat (IS) eller internet terror.

Amerikanske Pew Research Center har interviewet mennesker i 38 lande om de ting, der gør den mest nervøse. Lige nu udpeger 13 lande klimaet som den værste bekymring for deres land. Det er betydeligt flere end for et år siden.

Sydkorea er et af de lande, der er blevet mere mere klima-bevidste. For et år siden udpegede koreanerne “Kinas power og indflydelse” som deres primære trussel. Nu lægger Sydkorea sig side om side med bl.a. England, Ungarn, Grækenland og Australien og siger klimaet.

(Infografik: Statista.com)

Næststørste, men dalende trussel er fortsat muslimske ekstremister. Det siger otte lande. For et år siden var det 18, viser Pew Research’ rundspørge.

Angsten for cyber-angreb er til gengæld i vækst. Lande som USA, Holland og Sydafrika ser truslen fra internet som det mest bekymrende lige nu.

Når man kigger på infografikken fra Statista, er der kun ét land, som lyser særlig stærkt op i rødt. Det er Polen, der markerer Rusland som sin værste trussel. Polakkerne har jo også en mange hundrede år gammel historik af naboer, der har erobret landet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byg din egen spille-konsol