Stor ørenlyd til små penge

Soldater er dyre i CO2 regnestykket

I en pressekonference forleden med Polens præsident Andrzej Duda meddelte Donald Trump forleden, at yderligere 1.000 amerikanske soldater skal udstationeres i Danmarks nabo mod syd.

De amerikanske GI’s skal kun foretage et mindre spring til Polen fra deres nuværende baser i Tyskland, hvor USA har 52.000 soldater udstationeret.

Alligevel vil flytningen være en stor logistisk opgave, der bruger enorme mængder energi og brændstof. Af den grund vil omplaceringen også være en voldsom ekstra belastning af klima og miljø. Tanks, lastvogne og fly kører alle på diesel eller kerosin, der efterlader sig markante CO2 aftryk.

En ny rapport fra det amerikanske Brown University i delstaten Rhode Island anslår, at USA’s militær har sendt 1.212 millioner tons drivhus gasser ud i atmosfæren siden amerikanernes invasion i Afghanistan tilbage i 2001.

Alene i 2017, hvor de senest tilgængelige tal stammer fra, belastede USA’s tropper omverdenen med 59 millioner tons. Det et betydeligt mere end mange industri-nationer som helhed!

(Infografik: Statista.com)

 

Sverige ledte f.eks. ”kun” 48 millioner tons ud – vel at mærke før Greta Thunberg effekten væltede vores broderfolk mod øst. Oliegiganten Norge belastede verden med 35,3 millioner tons og Schweiz med 34,4.

Danmark figurerer desværre ikke i olieselskabet BP’s ”Statistical Review of World Energy”, hvorfra de nationale CO2 tal til denne artikel stammer.

Forskerne fra Brown University har også regnet ud, at USA’s forsvars-ministerium Pentagon er verdens 55. største CO2 belaster. På tværs af alle lande og industrier. Alene jetfuel (kerosin) og diesel benzin udgør de 70 pct.

Modsat private biler og lastvogne i Europa og USA er brændstof-økonomi og katalysatorer ikke vigtige, når vi taler militære køretøjer. Det stakker op i forureningen, når f.eks 60.000 Humvees i USA’s militær hver ikke kører mere end fire til seks kilometer pr. liter diesel.

Også amerikanernes militære anlæg er en tung byrde på olie-regnskabet. I 2017 brugte USA’s forsvarsministerium over 23,7 milliarder kroner (3,5 mia. USD) på at varme, køle og levere strøm til 560.000 bygninger på 500 forskellige destinationer verden over….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor ørenlyd til små penge