Fra Android til ARK eller OAK hos Huawei

Byg din egen Lunar Lander i LEGO

Om knap to måneder er det 50 år siden, at Neil Armstrong som det første menneske satte en fod på månen. Den 21. juli 1969 skete det historiske øjeblik, som Armstrong udødeliggjorde med de to sætninger ”The Eagles has landed” og ”A small step for (a) man – one giant leap for mankind.”

Det er selvfølgelig en begivenhed, der skal fejres, når man er LEGO i Billund. I samarbejde med NASA har de danske klods-byggere derfor skabt et Creator Expert sæt af Apollo 11 Lunar Lander. Kittet Kittet rummer 1.087 dele.

Det nye byggesæt kan købes fra i dag og koster 799 kroner. Det indeholder både Eagles landings-fartøjet, to astronaut figurer, et stykke af månens overflade med kratere, fodspor og det amerikanske flag. Naturligvis får man også en lille kopi af den plakette, som Neil Armstrong og Buzz Aldrin efterlod på månen efter menneskets første besøg.

LEGO kittet er delt i tre. Astronauterne kan enten placeres på månens overflade eller anbringes øverst i Eagle fartøjet, hvor der er vinduer at kigge ind og ud af. Den nedre del er vist meget detaljeret med ben, raketmotor, døre og udstyret indenbords.

Det nye byggesæt er ikke første gang, at LEGO har bevæget sig til månen. Tidligere har LEGO f.eks. udsendt et Space Module med astronauter i 1975, et Moon Lander kit i 1976 og et Lunar Lander sæt i Discovery serien fra 2003.

Ingen af de tidligere byggesæt har dog nævnt Apollo 11 specifikt, og de er heller ikke nær så detaljerede som det nye. Den færdige model fylder ca. 22 centimeter i bredden, 20 cm i højden og 20 cm i dybden.

LEGO deltager i NASA’s omfattende ”Apollo 50 Next Giant Leap” program, der kører fra oktober 2018 til december 2022. Programmet festligholder 50-års jubilæet for det komplette Apollo projekt. Det giver LEGO mulighed for at følge op med flere Apollo-relaterede byggesæt i de kommende år….

Hvis man ikke vil lade sine astronaut figurer stå på månens overflade, kan man placere dem i landings-fartøjets cockpit.

Selvfølgelig medfølger også en mini-udgave af den plakette, som Armstrong og Aldrin efterlod på månen for snart 50 år siden.

Det nye LEGO byggesæt er på gaden fra i dag. Det indeholder 1.087 dele og koster 799 kroner.

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra Android til ARK eller OAK hos Huawei