iPod lever videre

Hvem bruger nettet mest?

I virkeligheden er det et lidt dumt spørgsmål at stille, for mens du sidder og læser denne artikel, er du jo online. Dermed er du med til at sende Danmark op som det land i Europa, hvor anvendelsen af internet er den højeste.

Ikke desto mindre har Eurostat og det engelske Office for National Statistics spurgt mennesker mellem 15 og 74 år i 28 EU-lande, hvornår de senest har været på nettet.

I Danmark er det næsten alle voksne, som har været online mindst én gang i de seneste tre måneder. 98 procent er en ny europa-rekord. Kun Luxembourg kan med sine 97 pct. true danskernes førsteplads.

Den nye statistik viser også, at der er store forskelle i vores verdensdel på anvendelsen af internet: EU-gennemsnittet ligger på 85 pct, mens Bulgarien ligger helt i bund med 65 pct. Også i lande som Grækenland, Rumænien og Italien er det under tre af fire voksne, der går online.

Måske lidt overraskende er forskellen seks procent mellem danskere og svenskere. Sverige praler ellers ofte af, at landet har et af verdens hurtigste internet. Men hastigheden er åbenbart ikke så afgørende. Kultur, nysgerrighed og åbenhed over for verden er lige så vigtig.

Englænderne og tyskerne er pænt med i toppen med internet-udbredelser på henholdsvis 95 og 92 pct. Generelt set hinker Østeuropa efter….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPod lever videre