Apple lyver om batteri-tiden

Verdens mest dyrebare iPod?

Gennem årene har Apple skabt en række produkter, der i de flestes tilfælde har været store succes’er, men ind imellem også fiaskoer.

En af Apple største succes’er er faktisk ved at være lidt glemt. Det er iPod – melodi-afspilleren, der forvandlede hele musik-industrien. Sammen med iTunes online databasen gjorde iPod sit til, at først ”walkmanden” og siden cd-skiven gik død.

Apples iPod så dagens lys den 23. oktober 2001 – seks år før iPhone, som den har været fødselshjælper til og siden er blevet afløst af.

Her er verdens dyreste iPod, som i øjeblikket står til salg på eBay.

 

Apple fremstiller stadig iPods, men det må snarere være med en snert af nostalgi, for særligt mange køber ikke længere rene musik-afspillere. Mobiltelefoner kan jo det samme.

Kun i den helt høje ende af Hi-Fi kan man stadig se entusiaster købe små musik-afspillere, der rummer professionelt studie-elektronik og koster derefter.

At iPods er blevet historie, kan man bl.a. se af, at velholdte eksemplarer af de første generationer sælges som samler-eksemplarer i dag. Præcist som sjældne frimærker eller mønter.

I øjeblikket kan man finde verdens dyreste iPod på online handels-platformen eBay. Her forlanger  en sælger 20.000 dollars eller ca.   kroner for en sjælden iPod af aller-første generation. I ubrudt emballange, aldrig åbner og aldrig brugt.

Her er et billede af gamle iPod modeller, som ikke produceres længere. (Foto: Chris Harrison / Wikimedia).

Prisen lyder måske vild, men sælgeren kan bestemt ikke klage over manglende interesse. Han har fået masser af henvendelser, men alle har hidtil holdt igen ved prisskiltet på 19.995 USD. Sælgeren regner dog med, at en køber vil bide på i løbet af få dage.

Den første iPod havde en lille 5 MB harddisk, der ”puttede 1.000 sange i din lomme”. Det var ordene, da Apples legendariske stifter Steve Jobs gik på scenen for at præsentere nyheden. Dengang markedsførte Apple iPod som et stykke tilbehør til Macintosh computeren.

I de første par år diskuterede fagpressen meget om, hvor meget Apple der i virkeligheden lå i en iPod. Apple havde jo været på indkøb hos andre for at få både software og dele af hardwaren.

Harddisken havde Apple f.eks. fundet i Japan hos Toshiba, mens ideen med en rund skive til betjening så ud til at være planket direkte fra Bang & Olufsens BeoCom 6000 mobiltelefon.

Er der mon ikke rigtig mange af os, der har haft sådan en lille sag i lommen til at opfylde vores ønske om at høre musik alle vegne?

Ikke desto mindre havde Steve Jobs og hans folk set helt rigtigt. Igennem de snart 18 år har Apple solgt over 400 millioner iPods på verdensbasis. Den eneste model, man kan købe i dag, er sjette generation af iPad Touch.

Det første, jeg gjorde, da denne nyhed flagrede ind på min email, var naturligvis at rode i skuffer, skabe og kælder. Mon man skulle have en gammel iPod liggende. Jo – der var et par stykker, men de var alle godt brugte. Og så er de nok ikke mange kroner værd.

Men måske I skulle gøre det samme – kære læsere. Har I måske engang fået en tidlig iPod i gave eller selv købt den ind og har aldrig fået den afleveret til den planlagte modtager? Pas godt på den. Den er sin vægt værd i guld – næsten….

 

 

 

https://www.ebay.com/itm/273838925310?ul_noapp=true

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple lyver om batteri-tiden