B&W går direkte efter Sonos

Apple Watch overlever 6 måneder i havet

Hvis man taber sin gadget ude på det åbne hav – lad det være en mobiltelefon, et ur eller et smykke – vil de fleste jo nok sige, at den er væk og borte for evigt. Surt show. De færreste havde regnet med, at de ville gense deres gadget i god form – hvis overhovedet.

Måske vi skal ændre vores mening lidt på dét punkt. I hvert fald er der nu dukket en solskins-historie op, der fortæller om en surfer, der tabte sit Apple Watch til søs – og fik det tilbage et halvt år senere.

Uret fungerede stadig, fordi finderne kunne identificere ejerne ud fra de informationer, de kunne se på skærmen, da de ladede uret op igen.

Den amerikanske surfer ved navn Robert Bainter fortæller til tv-stationen KTLA i Los Angeles, at han red øverst på en stor bølge med den ene hånd i vejret, da han opdagede, at hans Apple Watch var faldet af håndleddet.

Kommer Apple nu med en Surfer Edition af sit Watch ur?

Han brugte den næste time på at søge og dykke efter sit elskede smartwatch, men uden resultat. Derefter tændte han Apples “Find my iPhone” app på sin mobil og aktiverede Lost Mode funktionen for sit ur.

Bainter vendte tilbage til stranden flere gange i de følgende måneder og fandt selvfølgelig ikke sit Apple Watch. Indtil han en dag seks måneder senere fik en telefon besked fra et nummer, han ikke kendte.

Beskeden sagde ganske kort: ”Hey, hvis dit navn er Rob Bainter og du har mistet et Apple Watch for nylig – så har jeg fundet det. Giv mig et ring, og kan du beskrive uret i detaljer, kan du hente det hos mig.”

Det mest forbløffende er selvfølgelig, at Apple uret stadig fungerede efter seks måneder i bølger og saltvand. Det skulle blot have oplader-stikket i sig. OK, der var kommet en del skrammer, og skærmen var blevet ret mat at se på, men ellers virkede uret stort set upåklageligt.

Den slags positive historier må varme hjertet om Apples marketingchefer i Californien. Måske vi ligefrem får særlige “Surfer Editions” af fremtidige Watches. Med farverige urremme og tilhørende spille lister på Apple Music med gamle strandløve-hits som ”Surfin’ USA” eller ”Surfing, Surfing, Surfing”….

Apple Watch kan åbenbart tåle mere end, fabrikanten selv tør indrømme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

B&W går direkte efter Sonos