En ægte Bugatti til børn

Snyder Huawei igen med sine billeder?

Når man – ifølge foto-eksperterne fra DxOMark – har verdens to bedste kamera-mobiler, skulle der vel ikke være grund til at snyde med billeder i sine reklamer?

Ikke desto mindre er Huawei nu for tredje gang blevet taget i at bruge falske fotos i sine marketing kampagner. De billeder, som Huawei hævder at have taget med sin kommende P30 supertelefon kommer i virkeligheden fra et professionelt spejlrefleks kamera.

Det er dårlig reklame for en ny mobiltelefon, der ellers skal kunne slå alle andre på markedet, når det gælder netop kamera kvaliteten. P30 skal bl.a. få en række helt suveræne billed-effekter, som man kan forskønne sine pletskud med.

Problemet ville ikke være så stort, hvis det drejede sig om de generelle billeder i reklamerne – f.eks. af den nye smartphone selv. Dér bruger (stort set) alle fabrikanter professionelle fotografer til at tage billederne – med dyre fotokameraer, kompliceret lyssætning osv.

Problemet opstår, når man hævder, at billederne i en reklame er taget med den mobiltelefon, som reklamen skal promovere. Så er det snyd – og det burde Huawei føle sig for fin (og dygtig) til.

Værst er måske, at Huawei er blevet afsløret for tredje gang nu. Verdens tredje-største fabrikant af smartphones snød også i juli 2016 i forbindelse med lanceringen af Huawei P9 – og igen i august sidste år med Huawei Nova 3 modellen.

(Alle fotos: Weibo)

Afsløringen skete i den forløbne weekend, hvor foto-svindelen blev offentliggjort i de to online medier GadgetMatch og GSMArena. Siden render historien som en løbeild i Kinas store sociale medie Weibo.

Tilsyneladende er der tale om tre foto-serier, der bruges til at reklamere for zoom-kvaliteterne i den nye Huawei P30 telefon. Den har officiel verdens-premiere den 26. marts.

Disse tre billeder er ikke taget med en Huawei P40, men medHu professionelle spejlrefleks kameraer. Huawei selv har indrømmet svindelen, men forsvarer sig med, at ”de mobile fotos og indholdet er lavet som illustrationer alene. Der kan være forskelle i produktets billeder og størrelser, der afviger fra realiteten.”

Well – dårlig undskyldning. Og ville Huawei ikke blive dømt for vildledende markedsføring, hvis de samme reklamer blev brugt i Danmark?

Spionfoto af Huaweis nye toptelefon P30, der har verdenspremiere den 26. marts.

Historien er lidt kedelig for Huawei, der ellers samtidig har en positiv nyhed at fortælle. Firmaet har nemlig solgt over 10 millioner eksemplarer af sin seneste Mate 20 toptelefon, der blev lanceret i oktober sidste år.

Salget er på globalt basis, men Mate 20 har været – og er – også en bestseller på det danske marked. En af Mate 20 modellerne ligger konstant på Top-10 listerne over de mest solgte smartphones hos flere af de store teleselskaber.

De 10 millioner gælder Huawei modellerne Mate 20, Mate 20 Lite, Mate 20 Pro og Mate 20 X tilsammen. Det store salgstal er opnået uden verdens næststørste mobil-marked USA. Her sælger Huawei nemlig ikke sine smartphones. Det gør salgstallene endnu mere imponerende….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ægte Bugatti til børn