Nubia Alpha er som taget fra StarTrek

Apple Music nu på Googles højttalere

Rivaliseringen mellem de to store musik streaming platforme Spotify og Apple Music ser ud til at stramme til – med Apple i den aggressive rolle.

Svenske Spotify har ellers kunnet ekspandere stort i flere år, uden at konkurrenterne har gjort meget imod det. Hverken Apple, Pandora, Tidal eller Deezer.

Resultatet er, at Spotify har betydeligt flere lyttere end Apple Music. Både betalende og gratister. Et faktum, der må være en torn i øjet for Apple. Trods alt var det Apple, der fik ideen med musik via internet og dermed revolutionerede musik branchen med iTunes.

Apple skaber som regel altid sine egne problemer. Strategien med sit egen indhegnede æble-have gør det svært at ekspandere i en verden uden for Apple. Og den findes jo.

Spotify har til gengæld kunnet være lige glad. Firmaets streaming tjeneste markedsføres lige stærkt på Android, Apple og Windows.

Tag f.eks. de populære højttalere fra Sonos. Først for nylig er Apple Music blevet en integreret del af Sonos på linie med Spotify. Tidligere kunne man godt afspille Apple Music over Bluetooth, men det er altså mere besværligt end i dag.

Næste ”åbne dør” fra Apples side kan meget vel være, at Apple Music app’en kan bruges på Googles stemmestyrede Home højttalere. Det vil være en meget stor ting for Apples selv-opfattelse, for Google betragtes ellers som ærkerivalen over alle andre.

Apple har en masse at indhente. Ærkerivalen Spotify (foto) har nu 200 millioner aktive brugere om måneden – heraf betaler de 86 millioner abonnement. Apple Musics tilsvarende tal er 56 mio. abonnenter – mange af dem sikkert på tre måneders gratis prøve.

På den anden side vil Apple Music på Google Home være et logisk næste skridt. Lige før jul blev Apples musik streaming nemlig også introduceret på Amazons Echo højttalere. De er de direkte rivaler til Google Home.

Inden da fungerede Apple Music udelukkende Apples egen stemme-styrede højttaler – HomePod – der slet ikke sælges i samme antal som Google Home eller Alexa Echo. I Danmark er Google Home de eneste relevante lige nu. Apple og Amazon sælger ikke deres højttalere offocielt endnu her i landet.

Apples mere åbne strategi kan også iagttages andre steder. Således hoppede iTunes fra tidligere kun at findes på Apple TV boksen til også at sidde i Samsungs QLED tv i 2019 modellerne….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nubia Alpha er som taget fra StarTrek