Tag Apple Watch i lommen eller om halsen

WhatsApp “all over” i januar

Jeg ved ikke, om I har det lidt ligesom jeg. Jeg er begyndt at nynne den gamle slager ”It’s The Same Old Song”, hver gang jeg skal skrive om de mest populære Android apps i verden.

Måned efter måned må jeg konstatere, at Faeebook sidder godt og grundigt på smartphones og tablets med Googles styresystem på.

Således også i januar, hvor Facebook tegnede sig for 213 af de i alt 338 millioner apps, der blev downloadet til Android på verdensbasis. Det svarer til en markedsandel på 64 procent!

Verdens 10 mest downloadede Android apps i januar. (Infografik: Statista.com)

Ifølge analyse-firmaet PrioriData var det Facebook-ejede WhatsApp verdens mest populære app igen igen. 72 millioner gange blev det smartphone-baserede besked-program downloadet af Android brugere i januar.

WhatsApp lå også på en suveræn førsteplads i Storbritannien, mens amerikanske Android brugere sendte app’en helt ned på en ottende-plads.

I Danmark er WhatsApp mærkelig nok slet ikke udbredt. Vi bruger i stedet Messenger, der tilfældigvis også er ejet af Facebook.

Facebooks apps satte sig på halvdelen af den globale Top-10 i den forløbne måned – inklusive de to øverste pladser. Det drejer sig om WhatsApp, Messenger, Instagram, Facebook og Facebook Lite.

Snapchat Stories (til venstre) er blevet flittigt kopieret af Facebook til bl.a. Instagram – till højre.

Den eneste ikke-Facebook app, som kan bryde dominansen, er TikTok. I januar var den kinesiske video-app USA’s mest downloadede til Android telefoner. I England placerede TikTok sig på en andenplads, mens den landede på plads tre på den globale liste.

Tjek også lige den ekstra infografik, som jeg viser i denne artikel. Den fortæller nemlig også et og andet om Facebooks dominans og forretnings-mey i de sociale medier:

Facebook kopierede i sin tid Stories funktionen fra sin konkurrent Snapchat. Den findes i dag som Instagram Stories, Facebook Stories og WhatsApp status.

Alle tre kopier har nu mange flere brugere end Snapchats original. På Instagram og WhatsApp er der over dobbelt så mange, der anvender Stories. På Facebook snart det dobbelte….

Facebooks tre Stories varianter bruges i dag af mange flere mennesker end Snapchats originale funktion. (Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag Apple Watch i lommen eller om halsen