Vi får 230 nye emojis i år

Pas på hvem der angriber online

Det har ikke lakket på advarsler om, at folk bruger alt for dårlige kodeord – eller de samme passwords overalt på internet. Det har også de danske myndigheder hævet pegefingeren over.

Indtil videre er ingen i Europa gået så langt som den japanske regering. Den har meddelt, at den helt bevidst vil lade hackere bryde ind i sine borgeres computere og mobiltelefoner – for at skabe opmærksomhed om, at det er alt for nemt.

Ifølge Japans indenrigs-ministerium omfatter kampagnen 200 millioner gadgets og apparater, der er forbundet via ”tingenes internet” Altså alt fra laptops og tablets til tv, køleskabe, hus-alarmer og stemme-styrede højttalere.

Ministeriet fortæller også helt åbent, hvilken metode man vil bruge til at angribe borgernes elektroniske enheder. Det er såkaldte ”bots”, der på brøkdele af et sekund vil afprøve et antal af de mest anvendte passwords.

Hvad disse kodeord er for nogle? Well – grib i egen barm og tjek, om I ikke selv bruger et eller flere af de mest anvendte passwords på internet.

Det er f.eks. kodeord som “admin”, “password”, “111111” eller “123546”. En Top-10 over de mest populære passwords kan I studere i infografikken fra Statista. Her kan I også sammenligne med listen fra 2017 og tjekke, om folk har ændret vaner fra år til år.

Den japanske regering fortæller, at dens “masse-hacking” er del af landets forberedelser til de olympiske lege i Tokyo 2020. De vil blive den mest høj-teknologiske sports-begivenhed nogensinde – og er derfor også et oplagt mål for cyber-kriminelle, hackere og online-terrorister….

(Infografik: Statista.com)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi får 230 nye emojis i år