Dell gør noget for samarbejdet

Microsoft var først til at præsentere en ny type touch skærm, som er beregnet til mødelokaler og grupper på en arbejdsplads eller en undervisnings-institution.
Flere andre har også vist eksempler på disse digitale whiteboards. Nu følger Dell så efter med sin Interactive Touch Monitor, der skal gøre samarbejdet lettere – også med eksterne kolleger, som kan vises i et video-vindue på en del af skærmen.
Dells nye udspil er på 75 tommer og i ægte 4K kvalitet. Måske ikke så godt, hvis man har en ulæselig håndskrift, staver dårligt eller har en bums på næsen, når man optræder på video.
Hvis pladsen er begrænset i det lokale, hvor den store skærm placeres, kan den bygges sammen med en lille Dell OptiPlex Micro PC. Så fungerer det hele som en alt-i-én computer med meget stor monitor på.
Dell Interactive Touch Monitor rummer bl.a. to standard HDMI og et HDMI CEC stik, RS-232, RJ45 og USB porte. Desuden er der audio in og out.
Den temmeligt opsigtsvækkende og rum-dominerende skærm kommer på markedet til april. I USA skal den koste 6.000 dollars eller ca. 40.000 kroner. Med i prisen følger Flat Frog Whiteboard Collaboration software….
Ingen kommentarer endnu