Stor forskel på folks engelsk kunnen

Folk, der har rejst meget i Europa, vil vide, at mange tyskere ikke bryder sig om at tale engelsk. Lidt mærkeligt, når landet er verdensmester i eksport.

Erfaringerne er siden blevet bekræftet af analyser fra EU-Kommissionen. De viste, at 80 pct. af befolkningerne i Danmark, Sverige og Holland kunne holde en samtale i gang på engelsk. Kun 60 pct. Af tyskerne kunne.

Hvad er mon årsagerne til så store forskelle mellem de europæiske lande? Forskelle, der også ses i Spanien og Portugal, som i andre analyser scorer højere på deres engelsk-evner end Tyskland?

”Kig på folks tv-apparater”, opfordrer forskerne fra syv europæiske universiteter. De har netop offentliggjort en fælles rapport i det ansete fagtidskrift ”Journal of Economic Behavior and Organization”.

Forskerne fører nemlig bevis for, at mennesker i lande, hvor engelsk-sprogede tv-udsendelser har undertekster frem for synkroniserede stemmer, lærer engelsk meget bedre. 16,9 pct. bedre for at være præcis.

Det taler jo for at sige ”hands up”, som det lyder ud fra højttalerne på danske tv – og ikke ”Hände hoch” som syd for grænsen.

Danmark, Sverige og Holland er lande med undertekster på alle britiske og amerikanske tv-programmer, mens Tyskland og Frankrig kræver, at stemmerne skal være i deres lokale sprog. Af nationale og kulturelle årsager.

Forskerne fremhæver bl.a. Holland og Østrig for at vise forskellene på lande med og uden undertekster: De to lande har meget ens investering i uddannelses-systemer, men 87 pct. af hollænderne og kun 53 pct. af østrigerne er gode til engelsk. I Østrig lægger man tyske stemmer på film og tv.

Ifølge den nye rapport er undertekster dog ikke den eneste årsag til, at nogle befolkninger er meget bedre til at tale verdenssproget engelsk end andre.

Nogle befolkninger kan simpelthen have meget sværere ved at udtale engelsk – og når de gør det, synes de, at det lyder forkert. Stærke accenter kan være med til at begrænse menneskers lyst til at udtrykke sig på et fremmed sprog.

Landenes skolevæsener har også en stor betydning. I Danmark får børn allerede engelsk som fag på et tidligt tidspunkt. Når børnene bliver til teenagere og unge mennesker, vil undervisningen på f.eks. universiteter ofte foregå på engelsk.

Endelig understreger forskerne, at et sprogs nærhed til engelsk også er vigtigt. Danskere, svenskere og hollændere bruger mange engelske og amerikanske ord i deres dagligdag.

Desuden er mange britiske ord og vendinger tæt beslægtede med f.eks. de danske. Af historiske årsager – skibsfart, handel og vikinger.

Rapporten ”TV or not TV? The Impact of Subtitling on English Skills” fortæller, at undertekster er så udbredt af to årsager. Dels er det billigere end at sætte lokale skuespillere til at lægge nye stemmer på. Dels er det som regel kun lande, hvis sprog tales af mange mennesker, der bruger synkronisering.

Ifølge en tredje analyse fra OECD har intet land i Europa skiftet fra undertekster til dubbing (synkronisering) eller den modsatte vej siden anden verdenskrig. Hverken på film eller i tv.