Hver femte politi er en kvinde

Samsung viser super tv som i LEGO

For et år siden imponerede Samsung verden ved at præsentere sit The Wall tv på CES Show 2018 i Las Vegas. Det modul-opbyggede tv anvendte den helt nye Micro LED teknologi og var på hele 146 tommer.

Et halvt år senere viste Samsung også The Wall med en passende lydside, der matcher billedets utrolige skarphed. Til det formål hentede Samsung hjælp hos danske Peter Lyngdorf, som bygger nogle af verdens bedste højttalere og forstærkere i samarbejde med den berømte flygel fabrikant Steinway & Sons i New York.

Nu er der gået et år, og CES Show 2019 åbner i Las Vegas i morgen. Her vil Samsung stå klar med to nye udgaver af The Wall. Den ene er en mere forbruger-venlig version på 75 tommer. Den anden slår alle rekorder med en skærm på enorme 219 tommer.

Samsungs nye Micro LED tv kan udbygges og ændres som med LEGO klodser.

Micro LED arbejder på samme måde som de store skærme, man ser på fodbold stadions og i store haller: Hvert enkelt billedpunkt (pixel) består af bittesmå røde, blå og grønne LED-pærer, som lyser op individuelt.

Da hver pixel er mikro-meter lille, kan flere af dem presses ind på et givet areal. Det sikrer højere billed-opløsning, mere lysstyrke, bedre kontrast og mere naturlige farver – hævder Samsung i hvert fald.

Teknologien er meget forskellig fra og dyrere end den, vi kender fra almindelige ”LED TV” i handelen i dag. De bruger en LED baggrunds-belysning til at lyse en LCD skærm op.

Samsung viser her fleksibiliteten i The Wall med 4K tv i meger forskellige formater.

Indtil videre er The Wall det eneste Micro LED display på markedet. 219 tommers udgaven er nok mest til kommercielt brug i mødecentre, på udstillinger osv. Det er verdens næststørste tv – kun overgået af et 262 tommers 4K fra amerikanske C-Seed, der er 6,6 meter i diagonal.

Den nye 75 tommer version af The Wall er mere civil at have med at gøre. Det er stadig et meget stort 4K tv at have hængende på væggen i ens stue, men i det mindste ser det ikke ud, som om man har stjålet resultats skærmen fra den lokale sportshal.

Det måske mest interessante ved Samsungs Micro LED er dog fleksibiliteten. I princippet kan man skalere skærmens størrelse op og ned ved hjælp af små LEGO-agtige moduler.

Sidste sommer viste Samsung The Wall skærmen sammen med high-end Hi-Fi lyd fra danske Lyngdorf-Steinway.

Man kan skifte format som ingenting og lynhurtigt ændre fra traditionel 4:3 visning til det i dag almindelige 16:9, 21:9 widescreen eller der ekstreme 32:9. Vel at mærke vil hver eneste billedpunkt fungere – helt ud i hjørner og kanter.

Samsung foreslår selv, at man f.eks. bygger The Wall op i en rektankel på 9 gange 4 eller som et tårn med 1 x 7 moduler. Det er måske ikke det mest velegnede til at se ”X-Factor”, ”TV2 Nyhederne” eller en Champions League kamp, men kunne fint bruges til reklame, billboards eller orienterings-displays.

Samsung har ikke offentliggjort noget om priser og leverings-tidspunkt for anden generation af The Wall. Men Micro LED tv er helt afgjort kommet tættere på at være en realitet – sammenlignet med verdenspremieren for et år siden….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hver femte politi er en kvinde