Droner kan skam godt redde liv

Sonys nye Xperia XZ4 kommer i februar

Næste år vil Sony kunne fejre 10-års jubilæum for sine Xperia smartphones, der så vil have været på markedet lige så længe som Samsungs Galaxies.

Med en rund fødselsdag at reklamere for plejer fabrikanterne at slå ekstra hårdt på reklame trommerne. Formentlig er Sony folkene allerede gået i træning, for den nye Xperia ZX4 ventes at få premiere allerede i slutningen af februar på Mobile World Congress 2019 i Barcelona.

Inden da er der dog kommet grå skyer over forventningerne. Sony har nemlig meddelt, at man vil fyre 200 medarbejdere på sit globale hovedsæde for mobile systemer i Lund i det sydlige Sverige. Centret har 800 fast-ansatte og over 1.200, når man regner konsulenter med. De pusler alle med fremtiden i mobiltelefoner, 5G netværk og Internet of Things.

Hver fjerde fast-ansatte på Sony Mobiles udviklingscenter i sydsvenske Lund står til at blive fyret. Salget af Sony smartphones er styrtdykket på verdensplan.

Som mange måske husker, kom Sony først for alvor ind på det globale mobilmarked, da japanerne fusionerede med og senere overtog Ericssons succesrige division for de små handy telefoner. Centret kun 60 kilometer fra Danmark var i gamle dage hjertet i Ericsson Mobile.

Tilbage omkring årtusindeskiftet og årene derefter dominerede Ericssons og Nokias mobiltelefoner i Europa – og også i danskernes lommer og tasker. Efter at Apple og Samsung kom markedet, gik det så tilbage for de to skandinaviske mærker. Hverken Sony eller Nokia er i dag i Top-5 over de største smartphone fabrikanter i verden.

Sony forventer således, at firmaet kun får solgt syv mio. smartphones i år – mod forventet 13,5 millioner. Til sammenligning sælger Apple omkring 15 mio. iPhones om måneden. Den store nedgang har tvunget Sony til at skære 50 pct. ned på omkostningerne i sin mobildivision.

Mens XZ4 får en skærm på 6,5 tommer, får Compact modellen på billedet et mindre display på 5 tommer. Compact må også nøjes med et enkelt kamera på bagsiden.

Det sætter yderligere pres på den kommende Xperia XZ4. Den skal ikke kun markere Sonys 10-års fødselsdag med Xperia smartphones. Den skal også vende udviklingen for Sony. Ellers kan flere års rygter om Sonys lyst til at forlade den mobile business hurtigt blive en realitet.

Xperia XZ4 bliver uden tvivl den hidtil stærkeste og mest elegante mobil fra den japanske elektronik gigant med de svenske mobil-rødder.

De nyeste lækkede billeder af den kommende Xperia XZ4 viser en meget slank telefon med en 6,5 tommers skærm i det usædvanligt brede 21:9 format. I dag er 18:9 og 19:9 det mest almindelige på nye modeller.

Sony vil lancere sin nye XPeria XZ4 med tre kameraer på ryggen. Mindst én af dem vil mere med en supergod billedsensor på 38 eller 40 megapixel.

Et første indtryk kan minde om Samsungs store og dyre Galaxy Note9. Samme størrelse, men uden det buede display. Til gengæld er rammen omkring skærmen tyndere, end vi er vant til at se hos Sony. Deres telefoner har ofte set mere lidt mere bastante ud i designet end konkurrenternes.

Indenbords vil Sony XZ4 blive udstyret med den kommende Snapdragon 855 processor fra Qualcomm. Den assisteres af 6 eller 8 GB RAM, mindst 128 GB lager og selvfølgelig den seneste nye variant af Googles Android 9 Pie styresystem.

Sony er storleverandør af kameraer til andre smartphone fabrikanter. Sonys i øjeblikket bedste IMX billed-sensorer, som kinesiske mobil-rivaler reklamerer med, er på 38 og 40 megapixel. Så mon ikke Sony også putter en eller flere af disse IMX586 kameraer i sin jubilæums-telefon? De første lækkede fotos typer på et setup med tre kameraer på ryggen af Xperia XZ4.

Sonys nye supermobil ventes desuden at få et batteri på 4.000 mAh og en fingeraftryks skanner i siden. Telefonen kommer i mindst to – mulighed tre varianter: I hvert fald som en Xperia XZ4 og en mindre XZ4 Compact version….

https://www.pocket-lint.com/phones/news/sony/146494-sony-xperia-xz4-compact-pops-up-in-fresh-round-of-leaked-renders sony xr4

https://www.8till5.se/2018-11-19/sonys-sparpaket-klart-i-morgon-far-personalen-i-lund-veta

https://www.youtube.com/watch?v=3z27CLYqiW8

 

https://www.gizchina.com/2018/12/12/sony-xperia-xz4-leaked-in-new-render/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Droner kan skam godt redde liv