Smarte ure et hit hos ældre

Droner kan skam godt redde liv

Normalt forbinder man droner med legetøj, der undertiden generer piloter i lufthavnene. Droner kan også være flyvende kameraer, eller de kan levere pakkepost i svært tilgængelige områder. Ja – og så kan droner måske snart redde liv.

En gruppe kinesiske studerende på Guangdong Polytechnic University har kigget lidt på befolknings-udviklingen i de kommende år. Den går mod, at flere og flere mennesker flytter til storbyerne – og mange af dem ender i højhuse. Både på job og privat.

Man behøver kun at tænke tilbage på 9-11 katastrofen i New York for at kunne side ræsonen i de kinesiske studenters flyvende påfund. Hvis brandfolkene ved World Trade Center havde haft et antal Net Guard droner, kunne mange menneskeliv være reddet.

Når der kommer et alarm opkald fra et brændende højhus, tager brandkorpset ikke kun slange- og stigevogne med. De har også en lastvogn med droner med. De har alle fire rotorer og fylder som en pæn stor rejsekuffert i sammenklappet tilstand.

Når Net Guard så tændes og fjernstyres fra en brandmand med tablet, folder den lille helikopter sig ud og begynder at lette. Nogle meter oppe i luften, deler dronen sig i fire og spænder et sikkerhedsnet mellem hver del. Det kan så fungere som springnet for indesluttede mennesker – selv oppe i højder, hvor normale brandstiger ikke kan nå op.

Ifølge de kinesiske opfindere er Net Guard stærk nok til at kunne bære en voksen person ad gangen og den ekstra belastning, når mennesket kaster sig ud og lander i nettet. Den nødstedte vil så langsomt blive transporteret helskindede ned på jorden. Som om de lå ovenpå en faldskærm med fire propellere på.

Net Guard Drone er kun et koncept på nuværende tidspunkt, men har helt klart potentiale i sig til at blive det næste store hit i udstyr til politi og redningstjenester. Det har de kinesiske myndigheder også straks set og belønnet det flyvende net med en Golden Pin Design Award 2018 i Taiwan….

Når Net Guard er foldet sammen, fylder redningdronen ikke mere end en stor rejsekuffert.

 

http://www.goldenpin.org.tw/en/about/

https://www.scmp.com/video/china/2177552/award-winning-concept-envisions-rescue-drones-high-rise-fires

 

https://mikeshouts.com/net-guard-uav-concept/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smarte ure et hit hos ældre