Google afliver nu sit sociale medie

Den hurtigste OnePlus nogensinde

Det er kun halvanden måned siden, at OnePlus lancerede sin 6T topmodel på det danske marked. Igen en topmobil med fine specifikationer til en pris som en mellemklasse telefon.

Derfor kan det virke lidt forhastet, at OnePlus allerede har den næste version på vej. Den 18. December lander den nye OnePlus 6T McLaren Edition på dansk jord. Lige i sidste øjeblik til at få julehandelen med, for den er oplagt til den nye luksus mobil.

Denne særlige OnePlus 6T er udviklet i samarbejde med britiske McLaren, som alle motorsports interesserede kender fra Formel 1 og kostbare super-sportsvogne. Så her er altså en mobil for folk med benzin i blodet og ambitioner om at se ekstra seje ud.

McLaren udgaven af OnePlus 6T har fået en kulfiber finish på bagsiden og rummer hele 10 GB RAM som standard.

Den nye McLaren model er da også hurtigere og stærkere end den normale OnePlus 6T telefon. Den ser også ekstra cool ud – som om den var fremstillet i kulfiber. Og så koster den altså en tusse mere end en standard 6T.

Skærm og processor er identisk med 6T. Det vil sige en hurtig Snapdragon 845 chip og et fint Full HD display på 6,41 tommer og 2.340 gange 1.080 punkters opløsning. Kameraerne er såmænd også de samme – et dobbelt på bagsiden med 20 og 16 megapixel sensorer og en selfie skyder på fronten med 20 MP.

Men så til forskellene: McLaren udgaven fås med op til 10 GB RAM. Det er rekord for smartphones og gør i hvert fald i teorien den nye model til markedets hidtil hurtigste OnePlus. Den normale OnePlus 6T stopper ved 8 GB.

Meget af de specielle ved racer udgaven af OnePlus 6T ligger i det visuelle. Telefonen har f.eks. fået detaljer i McLarens orange signatur farve.

Det indbyggede lager i racer telefonen er som standard 256 GB. Det kan man dog også få i den dyreste variant af den ”civile” 6T.

Rappere er OnePlus topmodellen blevet til at lade op. McLaren versionen kommer med en Warp Charge 30 oplader, der leverer 30 watt.

I praksis betyder det, at man kan fylde telefonen med strøm til en hel dags forbrug på bare 20 minutter. Så kan man komme 10 minutter hurtigere afsted end kollegaen, der kun har en gade-version af OnePlus 6T. Ikke racer varianten.

OnePlus 6T i McLaren udgave er den første smartphone på markedet, der som standard kommer med hele 10 GB RAM.

Endelig er der det visuelle – og det er jo vigtigt, når man køber Special Editions af en mobiltelefon. Lægger man en McLaren ved siden af den almindelige OnePlus 6T, er forskellene åbenlyse:

OnePlus har lagt en carbon-agtigt mønster under glaspladen på bagsiden, anbragt et McLaren logo og strøet små hentydninger til McLarens papaya orange signatur kulør hist og pist. Desuden indeholder McLaren telefonen en række animationer og skærm-temaer, som er eksklusive for denne model.

Forskellene er altså ikke voldsomt store, men formentlig rigelige til at retfærdiggøre en dansk pris på 5.399 kroner. Man får trods alt rekord-meget RAM og et rigtig stort lager at lægge sine fotos og videoer i.

Med i de ekstra penge følger i øvrigt også en særlig præsentations-boks og bogen ”Salute to Speed”. Hastighed og tempo er jo det åbenlyse link mellem OnePlus og McLaren….

 

Den nye OnePlus er rasende hurtig til at lade op. 20 minutter tager det kun at hente energi nok til en hel dags brug.

https://youtu.be/5I2XxMhbvn4%20

Den nye OnePlus 6T kommer i en speciel box med McLaren orange USB kabel og en bog om McLaren bilmærket.

Skærmen er den samme 6,4 tommers som på den nuværende OnePlus 6T.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google afliver nu sit sociale medie