Rul ned med IKEA

Så afhængige er vi af mobilen

Hvis nogen af mine læsere kan huske tilbage til før iPhonens tid, vil de måske erindre én ting: Vi tjekkede ikke mobiltelefoner nær så ofte som i dag.

Ofte hev vi kun vores Nokiaer, Ericssons, Motorolaer, B&O mobiler og Dancalls frem, når de modtog et telefon opkald eller en sms. Måske flagede vi også telefonen lidt for at prale, at vi hørte til eliten, der havde råd til sådan en gadget dengang.

I dag er verden helt helt anderledes. Nu er vi forbundet trådløst til verden døgnet rundt – og vi henter telefonen op ustandseligt for at tjekke nyheder, emails, social media opdateringer, videoer, tweets osv. De færreste bruger faktisk mobilen til at ringe med.

En ny analyse fra revisor-giganten Deloitte afslører, at vi i dag tjekker vores telefon mindst 52 gange om dagen. Det er fem gange oftere end for bare et år siden.

”Smartphones er virkelig blevet centralen i vores liv. Både derhjemme, og når vi er ude. Mobilen er den første gadget, som forbrugerne går til, når de skal kommunikere, arbejde, socialize, underholdes, ordne ting og holde sig i god form,” forklarer Kevin Westcott. Han er Deloittes amerikanske chef for Media and Entertainment sektoren.

Ganske interessant viser Deloittes “2018 Global Mobile Consumer Survey” også, at flere og flere mennesker forsøger at skære ned i deres daglige brug af smartphones.

Det betyder dog ikke, at vi i praksis bruger mobilen mindre, men i det mindste er vi klar over, at den flittige anvendelse ikke nødvendigvis er godt for os.

Ifølge rapporten har 92 pct af de voksne i Skandinavien adgang til en smartphone i dag – 65 pct. har også en tablet. 97 pct. har brugt mobilen i det seneste døgn mod 60 pct. deres laptop, 54 pct. en desktop pc og 44 pct. en tablet….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rul ned med IKEA