Google og iRobot hånd i hånd

Flow-tv og streaming i samme box

Det danske tv-marked er under kraftig forandring i disse år. Frem for at blive låst i gamle og stive tv-pakker ønsker forbrugerne selv at vælge de kanaler, de ønsker at se – og hvornår de vil kigge på film og tv-udsendelser.

Samtidig falder danskerne forbrug af traditionelt fjernsyn – det såkaldte ”flow tv” – mens vi har kastet os vildt og voldsomt over streaming tjenesterne.

Telia lancerer derfor nu, hvad teleselskabet kalder for markedets mest fleksible TV-Boks. Den samler nemlig streaming og flow-tv i samme enhed. Vel at mærke, uden at man som kunde er tvunget til også at købe internet af sin tv-udbyder. Med andre ord fungerer Telias nye TV-Boks på tværs af teleselskabernes forskellige netværk.

Telia understreger, at man fortsat vil sælge Telia TV som såkaldt ”over-the-top” produkt. Det vigtigste argument er, at man ikke nødvendigvis skal flytte sit internet til det svenske teleselskab:

”Når du går ind i et supermarked, bliver du jo heller ikke nægtet at købe yoghurt, hvis du ikke samtidig køber seks liter mælk. Det er en uskik blandt danske tv-udbydere at stavnsbinde deres kunder. Desuden har mange kunder arbejdsgiver-betalt tv eller bor i en boligforening, hvor de ikke kan vælge internet udbyder frit. De vil være glade for vores nye TV-Boks,” forklarer Gustav Berghog. Han er privatkunde direktør i Telia.

 

Allerede i 2015 præsenterede Telia danskerne for tv-streaming i skikkelse af Over-The-Top – eller med en forkortelse OTT-tv. Dengang blev det for første gang muligt i Danmark at se tv via en app på mobilen, tabletten eller Apple TV.

Især på Apple TV er Telias TV-app populær i dag. De fleste af selskabets tv-kunder ser i dag tv via Apple TV eller Chromecast.

”Vi oplever en stor efterspørgsel en løsning, der samler de medier, som danskerne følger på dagligstuens store skærm. Man kan desuden let og ubesværet tage boksen med sig over hele Europa. Den er plug-and-play, så man har de samme tv-kanaler og streaming-tjenester på ferien,som derhjemme,” fortæller Gustav Berghog.

Den nye TV-boks giver udover Telia TV  adgang til bl.a. streaming-tjenesterne HBO Nordic og C More. De fås med rabat, hvis man også er mobil- eller bredbånds-kunde hos Telia.

Telia TV er med priser fra 99 kroner om måneden Danmarks billigste tv-produkt. Man kan sammensætte sin egen tv-pakke og hente gamle programmer fra et stort tv-arkiv.

Den nye Telia TV-Boks kan styres med apps til Android eller iPhone. Desuden kan den betjenes via en app på Apple TV.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google og iRobot hånd i hånd