Wear Space hjælper på koncentrationen

50 pct af verden er på nettet næste år

For os danskere kan internet virke som noget helt naturligt. En ting, vi har haft altid. Sådan føler unge mennesker det i hvert fald. De har aldrig levet uden.

Danmark hører da også til de lande i verden, hvor internet er mest udbredt. Vores 96 pct. af befolkningen, der er online, er ikke nok til at komme i den globale Top-5. Men vi er tæt på.

Ifølge FN har Island den største penetration af internet i verden. 98,2 pct. bringer vulkanøen i nordatlanten foran Luxembourg og Liechtenstein. Alle fem lande i Top-5 er ret små i befolkningstal, hvilket selvfølgelig gør det lettere at opnå en høj udbredelse.

I den helt modsatte ende ligger lutter afrikanske lande. Her gør både deres store fysiske størrelse, mangel på moderne infrastruktur og mange indbyggere det svært at skaffe online forbindelser til alle.

De fem lande i verden, hvor internet er mest udbredt – og de fem, hvor de færreste indbyggere er online. (Infografik: Statista.com)

I det fattige Eritrea har kun én af hver 100 mennesker internet. I Somalia er det 1,9 pct, viser FN-tallene, der stammer fra 2016.

Statistikkerne, der blev offentliggjort i går i den britiske avis The Guardian forleden dag, afslører desværre også en foruroligende ting.

Væksten i internets udbredelse er nemlig stagneret i de senere år. Det skyldes, at markederne i de ”modne” lande som f.eks. i Europa er nemlig mættet. De sidste få procent, der endnu ikke er online i de pågældende lande, bliver enten svære at nå eller overbevise.

Til gengæld ser det ud til, at milliarder af mennesker i de fattige og isolerede dele af Jorden må vente et godt stykke tid endnu, inden de bliver koblet på resten af verden.

Mobiltelefonen bliver de fleste afrikaneres vej til internet. Landene er for store til, at det kan svare sig at lægge fiberkabler i jorden som f.eks. i Danmark. (Alle fotos: World Wide Web Foundation)

De er ikke kun koblet fra underholdningen på internet, som vi danskere udnytter mest. For folk i tredje-lande – og måske især kvinder uden uddannelse – er internet også adgang til lærdom, nyheder, indkøb og demokrati via offentlige debatter.

FN har længe haft et mål om at nå 50 pct. udbredelser af internet på kloden. Den ser nu ud til at blive nået i maj 2019. Næsten to år senere end ventet på grund af den lavere stignings-takst. I 2017 var væksten i internet udbredelse således kun seks pct. Ti år tidligere var den 19 pct.

De nye FN-tal vil være et vigtigt element i en rapport, som Web Foundation vil offentliggøre i november. Organisationen er stiftet af World Wide Webs opfinder, englænderen Tim Berners-Lee….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wear Space hjælper på koncentrationen