Byg din egen mobil

“Unsend” på vej i Messenger

Facebook har flere gange lovet sine brugere, at de ville få en slette- og lad-være-med-at-sende knap. Den ville ellers være praktisk at have, hvis man deltager i en diskussion og fortryder, hvad man netop har sendt ud af kommentarer.

Enten har Facebook ikke lyst til at indføre denne ”unsend” funktion. Eller den har været svær at integrere i verdens største sociale medie og i Facebooks øvrige tjenester som Instagram og WhatsApp.

Never mind – der er stadig håb forude. Lige nu prøvekører Facebook en fortryde-feature hos et begrænset antal brugere af Messenger app’en i USA.

Facebook selv siger ikke andet end, at man løbende tester nye funktioner, og der er ingen sikkerhed for, at de også bliver til noget senere.

Omvendt er der også tradition for, at nye Facebook features bliver rullet ud kort efter, når de først er nået så langt i udviklingen, at internet-pressen får nys om dem og kan tage skærmbilleder af dem.

Det er netop, hvad der er sket i de senere dage. Billederne viser således, at man kun skal klikke i lidt længere tid på en sendt meddelelse for at få den slettet igen. Brugerne vil sågar have to måder at fortryde på. Enten stoppe indlægget (”unsend”) eller slette det helt (“delete”).

Unsend vil fjerne meddelelsen fra ens egen side af chatten, mens Delete vil slette den hos den person, man sendte den til.

Nogle ”prøvekørere” fortæller, at fortryde-funktionen ikke fungerer på alle Messenger meddelelser,. Andre fortæller, at man kun har relativt kort tid til at slette sine bemærkninger, inden funktionen lukker igen. Man kan altså ikke fortryde flere timer eller dage tilbage….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byg din egen mobil