Samsungs skærm er i særklasse

De mest downloadede iOS apps i august

Man skulle tro, at iPhone folket var meget mere legesygt end kollegerne, der bruger Android telefoner.  I hvert fald dominerer mobil-spil Top-10 listen over de mest downloadede iOS apps i august.

Facebook har også stærk indflydelse i iPhone verdenen, selvom Apples topledelse nogle gange lyder, som om de betragter Mark Zuckerberg og co. som en rival og lettere uønsket leverandør af online tjenester.

Facebook gruppen har da også kun erobret tre af pladserne i iPhones Top-10. Ovre i Android lejren sidder Facebook på seks.

(Infografik: Statista.com)

Månedens mest populære app på iPhone og iPad er det trendy computerspil ”Hello Stars”. Det blev alene downloadet næsten 13 millioner gange fra Apples App Store i august. Facebooks Messenger og Instagram følger lige efter med spillet ”Helix Jump” på månedens tredjeplads.

Selvom iPhones er de klart mest udbredte mobiltelefoner i Danmark, ser situationen helt anderledes ud på verdensplan. Her dominerer Android, hvilket også tydeligt ses af det antal apps, der downloades.

Ifølge analysefirmaet Priori Data hentede iOS-brugerne 75 millioner apps ned fra internet i august. I samme periode havde Android 360 millioner. Alene WhatsApp blev downloadet næsten lige så mange gange som de ti mest populære iPhone apps tilsammen – 72 millioner.

Du kan se Leifshows’ omtale af de 10 mest populære Android apps i august her….

“Hello Stars” var den mest populære iPhone app i verden i august.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsungs skærm er i særklasse