Her mødes de fleste gadget fans

Honor viser elegant luksus telefon

Det er længe siden, at man kun kunne beskylde kineserne for at kopiere. I dag står Kinas mobilfabrikanter for en pæn portion af de spændende fornyelser.

For nogle måneder siden viste de to kinesiske fabrikanter OPPO og Vivo nye smartphones, hvor kameraerne var gemt som pop-ups i toppen af mobilen.

Hos OPPO er det i en motordrevet skuffe, der glider op, når man trykker på skærmens kamera ikon. Skuffen indeholder både kameraer på for- og bagside, blitz og sensorer til ansigts-genkendelse.

“Slider-telefonen” er på vej efter 12 års glemsel. Nu er det bare ikke tastaturet, man skubber frem, men et panel med kameraer, blitz og diverse sensorer.

Løsningen fra Vivo, der er søsterselskab til OPPO, er lidt mindre. Det er en lille terning, der ryger op som trold af æske, når man vil tage selfies.

Kinas største i mobiltelefoner – Huawei – har nu ladet sig inspirere af sine konkolleger. På IFA 2018 messen i Berlin præsenterer Huawei en skuffe-løsning til sin nye Honor Magic 2 telefon.

Honor er ét af tre mærker (brands), som Huawei sælger telefoner i. Det tredje er Nova. Honor bruger Huawei ofte til at afprøve nye trends og teknologier på. Senest har Honor f.eks. lanceret en rigtig gamer mobil til forbløffende lav pris.

Honor og Huawei har lånt ideen med en kamera-skuffe, der glider frem i toppen. Konkurrenterne fra OPPO viste konceptet for et par måneder siden i deres Find X telefon.

Kamera-løsningen til Magic 2 kan godt minde lidt om de gamle ”slider-mobiler” fra før iPhones ankomst til verden. Blot var det ikke kameraer, man lod glide frem som i dag, men tastaturer dengang.

Den store fordel for Huawei (og Honor) er, at selfie kamera, flash og sensorer ikke fylder på fronten af telefonen. Den skal heller ikke have et indhak i toppen af skærmen, sådan som Apple indførte med iPhone X – og som siden er kopieret af snesevis af rivaler fra Android lejren.

Honor hævder, at Magic 2 vil få markedets højeste ”screen-to-body ratio”. Det vil sige, hvor stor en procent-andel skærmen fylder på telefonens front. OPPO fører i øjeblikket med 95 pct. skærm på sin Find X telefon, så det bliver spændende, hvor meget højere Honor når.

Honor er Huaweis alternative mærke til dem, der ikke vil betale helt så meget for en ny smartphone. Honor kendes ikke særlig godt på det danske marked, men i mange andre lande er Honor et stort mærke i online salg.

I hvert fald kommer vi et stort skridt nærmere den tid, hvor man ikke længere taler om en mobil med skærm, men en skærm med mobil nedenunder.

Honor afslørede ikke meget mere om teknologien i den nye Magic 2. Formentlig fordi den først bliver lanceret sidst på året. I mellemtiden skal Huawei have sin nye Mate 10 toptelefon ud på stepperne. Det sker i oktober.

Honor Magic 2 udstyres med samme nye super-processor som den kommende Huawei Mate 10. Det er Huaweis egen Kirin 980, der efter sigende skal slå Qualcomms udbredte Snapdragon 845 chip med flere længder.

Skærmen på Magic ser ud til at være på 6,1 eller 6,2 tommer og i den gode OLED kvalitet. Formatet er 18:9 og den grafiske opløsning formentlig Full HD+. Vi vil vide mere om nogle uger….

https://www.youtube.com/watch?v=0adw6v5NwXk%20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her mødes de fleste gadget fans