Måske sidste gang, vi må stille uret

Sony vil vinde med flere farver

Selvom Sonys smartphone salg ikke er, hvad det har været engang, moser den japanske underholdnings-gigant frem med stadig flere nye modeller. Den næste er topmodellen Xperia XZ3, som præsenteres officielt meget snart. Formentlig allerede på den store IFA Funkausstellung 2018, der åbner i Berlin om et par dage.

Det er ellers ikke mere end nogle få måneder siden, at Sony sendte sine Xperia XZ2, XZ2 Compact og XZ2 Premium på markedet. Efter navnet at dømme skal de nu allerede afløses af den nye Xperia XZ3. Eller skal de? Nogle analytikere og spåmænd vil nemlig vide, at XZ3 skal supplere de nuværende modeller med et lidt andet og meget mere farverigt design, end vi er vant til fra diskrete Sony.

Spionbilleder viser nemlig den nye Xperia telefon i både sort, grøn, vinrød og hvis. Skærmen er på ”kun” 5,7 tommer og i det populære 18:9 format. Opløsningen er Full HD+ med 2.160 gange 1.080 punkter. Rammerne omkring display ser lidt kraftigere ud end på forgængeren, og det ser ud, som om XZ3 også er en smule tykkere i det hele taget.

Sony Xperia XZ3 får kun ét kamera, der til gengæld er på hele 48 megapixel. Helt traditionelt sidder der en fingeraftryks-scanner under kameraet,

Hvis spionerne fra Fjernøsten har ret, vil den nye Xperia kun få ét kamera på ryggen. Ikke to som alle rivalerne eller tre, som er moden for toptelefoner her til efteråret. Til gengæld bliver kameraet supergodt, lover Sony.

Det bliver nemlig markedets første med en billedsensor på hele 48 megapixel. Dobbelt så høj i opløsning og antal billedpunkter end nogen konkurrent. Sony er storproducent af billedsensorer til mange mobiltelefon mærker, men det bedste holder japanerne altså for sig selv.

Sony fremstiller også masser af ”rigtige” kameraer. Fra den kant vil man (muligvis) importere en separat udløser-/lukker-knap til Xperia XZ3. Så skal man ikke pege på skærmen, men trykke på en fysisk knap for at tage et billede. Det giver en mere fotografisk fornemmelse, er sikkert devisen.

Den nye Sony får selvfølgelig en Snapdragon 845 processor med 6 GB RAM og 64 eller 128 GB lager. Batteriet er med 3.240 mAh ret beskedent for så kraftig en smartphone….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Måske sidste gang, vi må stille uret