Casio klar med klassikere

Ny iPhone SE og MacBook Air tæt på

Det er efterhånden en kendsgerning, at Apple lancerer tre nye iPhones ved sit store efterårs-show omkring den 11. eller 12. september. Det er en ny iPhone X, der måske skal hedde XI eller 11 – en ny lidt billigere iPhone 9 og en supermodel med stort display (iPhone XI Plus).

Rygterne fortættes dog i disse dage om, at Apple også kunne have en fjerde ny iPhone med. Nemlig den længe ventede afløser for iPhone SE og iPhone 7.

Desuden vil Apple præsentere det nye Apple Watch 4 og en ny billig laptop. Sidstnævnte får en 13 tommers skærm og skal nok hedde MacBook Air.

Den nuværende iPhone SE stammer fra 2016 og kunne godt trænge til et boost.

Selvom iPhone 9 bliver billigere end de to nye iPhone XI, kommer den ikke alvorligt ned i pris. Den skal nok koste det samme som den nuværende iPhone 8.

Apple kunne dog stadig have brug for en ”begynder-iPhone”. Med sin lille fire tommers skærm er iPhone SE specielt populær hos kvinder, der ikke gider gå rundt med en klods som iPhone X. Desuden findes der jo også mænd med små hænder.

Sjovt nok er SE den iPhone, man snakker mindst om – selvom den faktisk er den klart mest solgte iPhone model gennem årene på f.eks. det danske marked.

Apple har da heller ikke selv nævnt en ny iPhone SE med ét eneste ord forud for lanceringen af de tre store iPhone 2018 modeller i september. Det udelukker dog ikke, at den kommer. Apple har tidligere haft overraskelser med i lommen. Om den ”lille” nyhed kommer til at hedde iPhone 2 SE eller iPhone 7, ved vi om tre uger.

Apple kommer formentlig også med en ny og ret billig MacBook Air model. Den udstyres bl.a. med en Retina skærm på 13 tommer.

iPhone SE kom i 2016, så den er efterhånden en bedaget svend set i smartphone sammenhæng. Den nye generation kommer formentlig i iPhone X design. Det har tyndere rammer om displayet, så hvis en ny SE får samme fire tommer skærm som hidtil, bliver hele telefonen noget mindre end den nuværende model.

Den nye SE 2 ventes at rumme Apples A10 Fusion processor. Den får 2 GB RAM og kan købes med enten 32 eller 128 GB lager. Telefonen får trådløs opladning ligesom sine større søskende. Kameraerne bliver på 12 megapixel på ryggen og 5 MP til selfies. Til gengæld får den ikke 3D ansigts-genkendelse for at holde prisen nede.

Og prisen – mon ikke Apple holder den på samme niveau som den nuværende iPhone SE. Det vil sige 450 USD eller 3.100 kr. på det danske marked….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Casio klar med klassikere