Kapløbet om 5G i fuld gang

Det her må kaldes ”under-lyd”

I alle årene, jeg kan huske tilbage med først traditionelle Hi-Fi anlæg – og nu her senere med trådløse Bluetooth bokse – har der været problemer med højttalernes størrelse og placering i boligen.

Nogle – og det er især herrerne – vil gerne have store potente højttalere, der gerne må ses og beundres i stuen. Mange kvinder derimod vil helst gemme lydgiverne væk, så de ikke får lov til at dominere møblementet.

Moderne Bluetooth højttalere er langt mere fleksible end deres stationære fætre. De vejer som regel mindre, og man kan stille dem overalt i stuen, fordi de ikke er så kritiske med placeringen som ”seriøse” højttalere af den klassiske slags.

Aloft kan stilles både på et bord eller anbringes under en hylde.

Alligevel synes den unge New York baserede designer Hyeonil Jeong, at højttalerne fyldte for meget. Han ville skabe en trådløs lydgiver, der kunne integreres fuldt ud i boligens eller kontorets indretning. Helt bogstaveligt.

Resultatet er den nye Aloft, der udfører to praktiske funktioner på én gang. Dels er det en diskret anbragt højttaler. Dels fungerer Aloft som en hyldeknægt, der kan holde en reol oppe på væggen. Det kræver dog, at man har købt to af Jeongs smarte højttalere. En til hver ende af hylden.

Ifølge designeren har den trekantede form og placeringen under en hylde også en akustisk fordel. Lydstrålerne bliver reflekteret mod væggen og kan derfor spredes bedre i lokalet. Selve forpanelet på Aloft kan desuden vinkles, så musikken stråler direkte mod lytteren.

Indtil videre er Aloft kun en fungerende prototype i Hyeonil Jeongs atelier i New York, men mon ikke en højttaler- eller møbelfabrikant opdager den gode idé og sætter den i produktion. Hvad med IKEA, Hay eller Lars Larsen hos Jysk….

Aloft monteres nemt med et vinkelbeslag g en håndfuld skruer.

Aloft kunne også bruges som en elegant højttaler i soveværelset, hvor den kunne fungere som vækkeur sammen med en mobiltelefon,

Volumen kontrol, skip funktion og pause styres fra Alofts front.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kapløbet om 5G i fuld gang