Kabine scooteren vender tilbage

Nul SMS på skolens areal

Forestil jer, at man gjorde det samme i danske skoler. Forbyde mobiltelefon. Ikke kun at bruge dem i timerne, hvad lærerne heller ikke gerne ser herhjemme. Men helt. Ikke nogen sms i frikvartererne. Slut med at tjekke Snapchat for billeder i hvert ledigt øjeblik. Telefonerne må slet ikke komme med i skolen, medmindre man kan bevise, at den er slukket.

Den slags skrappe regler indføres fra det nye skoleår i franske skoler, fortæller den franske nyhedstjeneste Franceinfo.

I Eiffeltårnets hjemland har det hidtil været tilladt at bruge mobil i frikvartererne, men forbudt i timerne. Nu bliver reglerne strammet, så de stemmer overens med de krav, som præsident Emmanuel Macron fremførte i sin valgkamp.

Det nye forbud gælder i alle for- og grundskoler samt i mellemskolen, der i Frankrig kaldes ”College” eller ”Secondaire”. Den går op til og med 9. klassetrin og elever i alderen 14 til 15 år. Hvad der sker i gymnasie-klasserne melder historien ikke noget om.

Mobiltelefoner er lige så udbredte hos franske unge som i Danmark. Næsten 90 pct. af teenagerne i alderen 12 til 17 år har en smartphone i Frankrig.

De mobile stramninger blev vedtaget i går i den franske nationalforsamling, der svarer til det danske folketing. Her besluttede man også, at skoler kan søge om dispensation fra reglerne, hvis de har en meget god grund til det…

Den franske præsident Emmanuel Macron har opfyldt et af sine løfter om at stramme undervisningen i Frankrigs skoler. Nu bliver mobiler helt forbudt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kabine scooteren vender tilbage