Barske Toughbooks fra Panasonic

Her er briternes Top-15 på internet

Normalt viser jeg mest statistikker, hvor Danmark også indgår. Det er jo trods alt mest relevant, når vi kan se os selv sammenlignet med andre lande.

En gang imellem vil jeg dog også gerne præsentere tal, der udelukkende handler om et fremmed land. For at vise udviklingen eller status dér.

Nu kan vel næppe kalde Storbritannien så rigtig fremmed for danskerne, al den stund vi dagligt ser britiske tv-serier, og mange af os rejser mindst én gang om året til London.

Derfor synes jeg, det kunne være sjovt at fortælle jer om, hvilke web-sider englænderne bruger mest. De fleste sider i den britiske Top-15 kender danskerne også rigtig godt. Vi bruger dem nemlig også selv hver dag.

Næsten alle englændere googler løs hver dag. BBC er til gengæld den mest populære britiske hjemmeside – på en tredjeplads.

Næsten alle briter med internet-adgang besøger således en eller flere Google sider. Nok mest søgemaskinen, men også YouTube, Google Maps eller Google Play Store. 97 pct. gør det i England – og nok lige så mange i Danmark.

At Facebooks websider kommer ind på en andenplads med 87 pct, er heller ikke en overraskelse. Briterne bruger f.eks. WhatsApp meget mere end vi danskere, mens Facebooks egen side, Instagram og Messenger er lige så populær på vores kanter som i prins William og hertuginde Catherines hjemland.

Til gengæld synes jeg, det er lidt forbløffende, at kun omkring halvdelen af online briterne kender til Wikipedia (53 pct). Apple ligger ikke meget højere med 55 pct, men iPhones og MacBooks har altså heller ikke samme udbredelse i London som i København.

De mest populære engelske websider hører til BBC gruppen. 86 pct. bruger dem. Det passer fint i hak med, at de to mest besøgte danske hjemmesider er tv2.dk og dr.dk….

(Infografik: Statista.com)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barske Toughbooks fra Panasonic