Vi gider ikke købe pc

Frakken er også et telt

Engang imellem støder man opfindelser, som man ryster lidt på hovedet ad. I hvert fald i første omgang. Får man deres funktion forklaret, går der en prås op for en. Det var sgu da rigtig smart.

Hvis det ikke lige var for den ekstreme varme i Danmark lige i øjeblikket, ville Adiffs nye Tent Jacket ellers være ideel til festival sæsonen. Det ene øjeblik er nyheden en ganske cool og rummelig frakke. Et minut senere er den et telt for to at overnatte i.

Adiff havde egentlig udviklet frakken – undskyld teltet – til flygtninge, der ofte havde brug for både varme, når de gik rundt – og et vandtæt sted at sove i om natten. Senere har det så vist sig, at målgruppen er meget større.

I princippet er det vel alle, der bevæger sig i naturen og gerne vil overnatte udendørs – uden at skulle slæbe rundt på den store oppakning. Tent Jacket vejer ikke mere end en almindelig solid regnfrakke, og de stivere af aluminium, der skal til for at holde teltet oppe, placerer på i et lille stofrør over skulderen.

Tent Jacket er praktisk, vand- og vindtæt, og stoffet kan ånde. Nogle vil så også mene, at teltet er ganske elegant som frakke. Hvis man kan lide store gevandter altså.

Adiff har ikke glemt det oprindelige formål med sin teltfrakke. For hver Tent Jacket, som bliver købt, bliver der automatisk doneret et eksemplar til hjemløse eller til nødhjælps-organisationer.

Når man ser det på den måde, er prisen på 350 USD – ca. 2.250 kroner – slet ikke så høj. Man har jo hjulpet både sig selv og en anden….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi gider ikke købe pc