Mere skærm på den bærbare

Vi deler mindre online

I mange år var hoved-argumentet for at bruge sociale medier, at det var en nem måde at dele billeder, budskaber og meninger på.

”Sharing” er stadig populært i sociale medier, men slet ikke i samme grad som tidligere, viser en ny rapport fra analysefirmaet Global Web Index.

Måske de mange skandaler omkring Facebook og Twitter har lagt en dæmper på folks lyst til at dele ud af deres privatliv. Eller det er bare et tegn på træthed, at social media brugere er mindre aktive end før.

At dele fotos, meninger og fortællinger fra ens dagligdag eller festdage er i hvert fald de tre eneste discipliner i social media, som er faldende

Til gengæld bruger langt flere i dag sociale medier til at søge efter produkter og købe dem online end for to år siden. Også udkig efter sjovt indhold er i fremgang.

Sidstnævnte trend kan bl.a. forklares med, at billed-baserede sociale medier som Snapchat og Instagram har vundet stor udbredelse i de seneste par år.

Antallet af internet brugere, der besøger Instagram, er således vokset med hele 22 pct. siden 2015. Desuden har små hurtige billed- og video-opdateringer, som Snapchat stort set var ene om for tre år siden, i dag bredt sig til Stories på Facebook og Instagram eller Status på WhatsApp.

Folks ændrede adfærd i sociale medier kan også skyldes, at flere og flere bruger mange medier på samme tid. I dag har den gennemsnitlige bruger over fem konti – mod tre i 2015. Dem bruger man til forskellige formål, så sociale medier i dag bliver mere specialiserede end tidligere.

Eksempelvis benytter man Facebook til at søge efter varer, Linkedin til sine jobkontakter og Instagram til at sende og se billeder….

(Grafik: Global Web Index)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere skærm på den bærbare